Byens rum - børnenes rum?

Debatindlæg i Fredericia Dagblad, 15. december 2007

Det er lørdag formiddag med masser af handlende i Fredericia Midtby men det stopper ikke børnene i at lege. Som en del af Midtbyens udsmykning står der blomsterkummer med smedejernsgitre, der har et stort hul i midten. En dreng kommer løbende imod mig og svinger sig elegant igennem hullet - jeg er lige ved at stoppe ham, men kommer i tanke om at han så en ny og skæv måde at bruge de voksnes indretning af byen på. Måske kan vi voksne lære af børns og unges opfattelse af det fysiske rum, og endda understøtte dem i at blive mere legende, eksperimenterende, fysiske og sociale.

Oplevelsen fik mig til at bruge en eftermiddag på at søge oplysninger om byens legepladser i kommunens visioner frem mod 2012. Men der var ikke nok bid i afsnittene om Sundhed & Trivsel, Kultur & Fritid og Natur & Miljø. Kommunen har dog en bred formulering om at byen skal være: "... et sundt og stimulerende sted med gode levevilkår for familierne og med gode udfoldelsesmuligheder for børn og unge".


Fint nok, men betyder det at Fredericia tilbyder attraktive legepladser, oplevelsessteder og udfoldelsesrum på børnenes betingelser? Volden må ikke være et stillestående frilandsmuseum til glæde for militærhistorikere, hvor man ikke kan knokle i tovbaner, svævebaner og klatrestativer. Volden skal være børnenes og de voksnes grønne hjerterum Hvis vi nu forestillede os at børnene havde ret til flere steder med udfoldelses-muligheder end det har nu, kunne det være en opgave at skabe flere rum hvor børn møder venner og leger, end Gasværksgrunden, Madsby Legepark og legepladsen ved Nørrevoldgade.

Konkret kan der arbejdes på at skabe flere bevægelsesrum i byen. Projekt »Leg og lær på volden skal gøres permanent. Volden må ikke være et stillestående frilandsmuseum til glæde for militærhistorikere, hvor man ikke kan knokle i tovbaner, svævebaner og klatrestativer. Volden skal være børnenes og de voksnes grønne hjerterum, hvor de lokkes til yderligere fantasi og bevægelse - gerne sammen. Endvidere skal rum til børn og unge integreres i planerne for Kemiragrunden.

Tænk, hvis byplanlæggerne gav plads til at børn og unge kunne lege et sted med havudsigt? Her er Paris med f.eks. Luxembourg-haven, en foregangsby, der på sine mest attraktive beliggenheder ofrer byrum til grønne områder med lege- og idrætspladser. Børn og unge kan også lokkes til aktiviteter ved at kommunen udvikler et GPS-baseret børne-bykort som kan hentes ind i mobiltelefonerne. Tænk, hvis børnefamilierne kunne vandre langs med volden fra DSB-monumentet til Danmarks bastion og afprøve forskellige tema-legepladser. Et af legerummene kunne invitere til militærhistoriske lege så børnene fik byens historie leget ind i kroppen. Her åbnes der en mulighed for at kæde to centrale byrum sammen, nemlig Madsby Legepark og Østerstrand ved hjælp af et stifinder-princip. Turistmæssigt ville det vække opsigt at børnene kunne orientere sig rundt til aktiviteter, der er lavet af børn til andre børn.

Hele Fredericia kommune skal inddrages i udviklingen af børnerum. Erritsø Bytorv er et eksempel på hvorledes kommunen forsømmer at skabe rum til leg, fantasi og bevægelse. Her er plads til bilerne, men ikke en eneste gynge, vippe eller klatrestativ. Hvor er rummet til børnene blevet af i en bydel med 10.000 mennesker? Det er spændende at politikerne vil gøre Fredericia til Danmarks bedste børneby - lad os gøre endnu mere for børnenes livsglæde, der er nok at tage fat på.

Styrk dialogen i Danmark

Læserbrev i Fredericia Dagblad og Vejle Amts Folkeblad, 9. november 2007

SF har siden systemskiftet 2001 kæmpet for at fastholde et Danmark præget af tolerance og dialog. Det at imødekomme andre kulturer, religioner og værdier skal praktiseres i boligkvarteret, kommunen og på landsplan. Det betyder ikke, at SF sætter demokratiske grundprincipper over styr, men at der skabes rum for kulturudveksling. Især integration af vores ca. 200.000 muslimske medborgere har været en opgave SF har arbejdet meget med.

Derfor er SF-Fredericia dybt bekymret for, at Mogens Camre fra Dansk Folkeparti stiller op som kandidat i Fredericia. I værste fald betyder det stop for de internationale linjer på Købmagergade skole og Erritsø skole. Kan Venstre styre det nationalistiske DF og få dem til at acceptere de internationale skoler i Fredericia? Desuden kan vi kun forvente øget provokationer af vores mange muslimske fredericianske medborgere. DF har hovedløst lanceret en anti-muslimsk kampagne med tegninger af profeten Muhammed for at gentage katastrofen fra september 2005. Det er altså ikke for SF en konstruktiv måde at praktisere demokrati på.
DF lider også af skrækvisioner, hvor de fremmaner muslimerne som en biologisk og kulturel fælles trussel mod Danmark. Det er uholdbart at skabe utryghed og mistillid mellem befolkningsgrupperne i Fredericia og Danmark. Det private og offentlige arbejdsmarked har brug for arbejdskraft. DF holder vores indvandrere ude fra arbejdsmarkedet med deres indvandrerfjendske politik. Det giver store problemer for landet på kort og lang sigt. SF opfatter indvandrerne som en arbejdsressource, der skal aktiveres.

Styrk det oplyste, imødekommende og solidariske Danmark - stem på SF, og lad DF hygge sig med Morten Korch-visioner for Danmark.

SF vil en farverig velfærdsstat

Læserbrev i Fredericia Dagblad og Vejle Amts Folkeblad, 3. november 2007
Skrevet sammen med Malene Søgaard, folketingskandidat for SF i Fredericia

Så er valgkampen i gang, og som i 2001 og 2005 handler det om balancen mellem fælles goder og individuelle gevinster. For SF er den offentlige sektor et gode, som vores samfund skal fastholde, fordi det giver udjævning af økonomiske forskelle og sikrer stabilitet i vores liv. Velfærdsstaten skal ikke forringes af private forsikringsordninger og urealistiske fritvalgs-ordninger. Derfor er det afgørende, at SF er styrket efter folketingsvalget, så vi kan sikre en velfærdsstat hvor den eksisterende arbejdskraft fastholdes og udvides. De ældre årgange på arbejdsmarkedet takker af efter en lang indsats og efterlader en alvorlig mangel på arbejdsomme hænder der vil tage fat på de krævende opgaver blandt vores børn, unge og ældre. Det er en seriøs udfordring som angår hele samfundet.
Dansk Folkeparti repræsenterer derimod en useriøs holdning til velfærdsstaten. Partiet fremturer med sine indvandrerfjendske markeringer og skaber kløfter i samfundet mellem primært danske muslimer og de såkaldte etniske danskere. En af de mest rabiate i det parti er Mogens Camre, der i flere omgange er anklaget for brud på racismeparagraffen. Han fremmaner pseudo-biologiske trusselsbilleder om, at den svage og eftergivende (danske) kultur undertrykkes af en ekspanderende og brutal (muslimsk) kultur. Det virker ikke motiverende på vores store muslimske arbejdskraftreserve i samfundet, når de skal lægge ryg og øre til sådanne aggressive formuleringer fra et muligvis kommende medlem af Folketinget.

SF mener at det er afgørende at få overvundet kløfterne mellem samfundets majoritet og minoriteter. Alle uanset hudfarve, race og religion har en interesse i at få velfærdsstaten til at fungere. Det må være slut med at skabe barrierer via fjendebilleder. Og det offentlige skal have førertrøjen på hvad angår ansættelse af indvandrere. Det bliver afgørende med åbenhed, nytænkning og fællesskab for at klare de kommende årtiers store udfordringer. Det duer ikke med national lukkethed, tilbageskuenhed og eksklusion af bestemte befolkningsgrupper.

Lyng skoleområde endnu engang i ilden

Læserbrev i Fredericia Dagblad, den 10 august 2007

Lyng skole er så småt ved at starte skoleåret op med glade SFO-børn som varmer op til skolestarten. Men ude på fodboldbanen er der et trist syn fordi det flotte skyggehus kun er en stinkende forkullet skal, der skal rives ned. Nogle har afbrændt skolens nye skyggehus og ingen ved hvem der har ansvaret. Vreden og frustrationerne er store hos SFO-personalet, skolelederen og skolens pedel som ikke ved hvad de skal gøre for at stoppe ildpåsættelserne. Afbrændingen må også formodes at påvirke børnene, der ikke længere har et sted at lege når det er varmt og som ikke kan forstå hvorfor deres legemiljø ødelægges.
På kort sigt skal der ske følgende: Vi dvs. skolens bestyrelse, politiet og forældrene skal have optrevlet denne gruppe af formodentlige unge 12-16-årige som leger med ilden i Lyng-området. Der skal målrettet arbejdes med at finde ind til kernen af de unge, som synes det er sejt at antænde diverse scootere, vikingeborge, bænke, cykler osv. Her er det afgørende at forældrene i området følger med i hvad deres unge foretager sig fordi jeg formoder at de selv synes det er uacceptabelt at ødelægge fælles ejendom. Det er ikke sandsynligt at de unge selv går til bekendelse idet de må formodes ikke at have viljen til at stoppe hærværket. Desuden kan vi forvente at de forsøger at dække over hinanden. Man stikker ikke kammerater til de voksne. Det korte og lange er, at nogen i Lyng-området ved hvem der står for pyromanien. Det skal overvejes hvornår der har været brande nok - næste gang koster det måske liv.
På lang sigt skal afbrændingerne og hærværket analyseres nærmere. Er det et udtryk for at de kommunale ungdomstilbud ikke fanger de grupper af unge som ikke interesserer sig for idrætsaktiviteterne i hallerne? Skal der arbejdes på at skabe et nyt hus i Erritsø for de unge på basis af deres interesser? Er de unge bare uopdragne og uden respekt for samfundets værdier? Er det et budskab om at intet er helligt og hvad der kan brænde kan gå op i røg? Har forældrene til de unge brandstiftere ingen dialog og føling med deres børn? Her er et paradoks idet Lyng absolut ikke kan karakteriseres som socialt belastet i den traditionelle forstand. Konsekvenserne af afbrændingerne er at det skaber utryghed hos børnene, personalet og beboerne. Frustrationerne vokser og bremser planer om at gå i gang med at udvikle et legemiljø på Lyng skole. Ingen investerer sparsomme midler når de kan brænde op på 15 min. Lad os alle overveje om vi kan bidrage til at stoppe afbrændingerne.

Dæmonisering af muslimer skader integrationen

Læserbrev i Fredericia Dagblad, 24. april 2007

Så raser indvandrerdebatten om muslimerne igen, og denne gang med en ekstra skærpelse idet Søren Krarup sammenligner Asmaa Abdol-Hamid's tørklæde med et symbol på nazisme. De fleste danskere accepterer ikke denne begrebsforvirring af islam og nazisme. Men fakta er at Dansk Folkeparti fører en uforsonlig linje over for alt hvad der har med verdensreligionen islam at gøre. Det kommer Fredericia også til at mærke i den igangværende folketingsvalgkamp, når Mogens Camre stiller op for Dansk Folkeparti i Fredericia. Han er en markant antimuslimsk politiker, der mener at: »Hvis nogen dansker ville hævde, at det var seksuelt provokerende, at en kvindes hoved ikke var tildækket, og at tildækningen var nødvendig for at afholde mændene fra at begå overgreb mod hende, ville vi betegne den pågældende som seksuelt afsporet og moden til psykiatrisk behandling.«

SF i Fredericia beklager dybt denne voldsomme radikalisering af debatten om religion, kønsroller og demokrati. Disse ondskabsfulde argumenter er gift for en succesrig integration af danske muslimer. Dansk Folkepartis dæmonisering af alle muslimer kan ikke bortforklares med symbolsprog der skal fortolkes. Islamofobien er konkret og gør ondt på alle der ønsker sameksistens.
SF-Fredericia vil arbejde hårdt for at vise en farbar vej til lokal integration så fundamentalismens spøgelse - i skikkelse af Mogens Camre - ikke kommer til at sætte dagsordenen. Aktuelt står Fredericia sammen, inklusiv DF'eren Kurt Halling, om at fastholde den internationale linje på Købmagergade Skole og udvikle den på Erritsø Centralskole. SF-Fredericia vil arbejde for at der i kommunen bliver plads til alle. Integrationsproblemerne skal tackles konstruktivt og med gensidig respekt.
Konkret er det oplagt at styrke antallet af lærerkræfter på de skoler, hvor der er åbenlyse sprogproblemer. Der kan arbejdes med en bedre fordeling af indvandrere i almene boligafdelinger, hvor en mulig ghettodannelse er i udvikling. Desuden kan der stadig arbejdes med jobtræning og støtte på arbejdsmarkedet i kølvandet på vores økonomiske opsving. SF går ind for ligestilling af kønnene, men ikke via kulturelle krigserklæringer som Søren Krarups og Mogens Camres. Integration forudsætter kulturel respekt og vilje til at skabe et tolerant og rummeligt samfund.

VK og O angriber ytringsfriheden

Læserbrev i Fredericia Dagblad og Vejle Amts Folkeblad, 9. januar 2007

Hvordan kan såkaldt liberale lancere censur uden at få røde ører? Undervisningsminister Bertel Haarder og Dansk Folkepartis uddannelsesordfører Martin Henriksen var i fredags ude med riven angående undervisningsbøger, der i deres vurdering er manipulerende. De løftede pegefingre fra højrefløjen rammer bredt i det almene gymnasium og omfatter bogforlagene Columbus og Alinea, forfatterne, rektorerne, gymnasiebestyrelserne og lærerne. Hvordan skal markeringen fortolkes? Man kunne fristes til at opfatte Haarders markering som et udslag af hans lange ideologiske kamp imod venstrefløjens ideer, hvor undervisningsmiljøet bare kan trække på skulderne og fortolke angrebet som en galoperende kæphest. Det kunne også opfattes som et af VK-O's mange forsøg på at højredreje landets undervisningssektor hen imod en mere højre-national konsensus med vægt på dansk kristen protestantisme, centralisme og dansk-chauvinisme.
Det er oplagt den sidste fortolkning der er på spil. Regeringen har siden oktober 2001 begået grundlæggende politisk-administrative omlægninger af den offentlige undervisningssektor i retning af mere statsliggørelse, centralisering, og erhvervsliggørelse. F.eks. er der ydet direkte finanspolitisk støtte til borgerlige forskere til undersøgelse af den kolde krig. Både statsministeren og undervisningsministeren har markeret sig ved at ville revidere vores besættelsestid 1940-45, i retning af at de daværende samarbejdspolitikere svigtede demokratiet ved at samarbejde med tyskerne/nazisterne.
Vurderet samlet står jeg som gymnasielærer i historie og samfundsfag med en oplevelse af at VKO vil bestemme indholdet af undervisningen ud fra deres virkelighedsopfattelse. Hvis man ikke er enig i magtens definition af virkeligheden bliver læreren mistænkeliggjort i sin lærergerning. Presset på lærerne har konsekvenser. For det første opleves V, K og O's markeringer som et angreb på den frie undervisning. Som gymnasielærer er man ansat af en pædagogisk ansvarlig rektor, der har pligt til at gribe ind, hvis eleverne og deres forældre klager over manipulation af undervisningsmaterialet og undervisningen. At være gymnasielærer er et tillidserhverv med høje akademiske krav til den daglige undervisning. Hvis V og O skal definere den »sande« historiske og samfundsfaglige fremstilling af virkeligheden, via statsstyrede bogforlag med proselyt-forfattere á la Brian Mikkelsens kanonudvalg, kan undervisningen ikke undgå at blive ensrettet. Sidst, men ikke mindst er markeringen et angreb på ytringsfriheden, der jo er en af grundpillerne i vores vestlige demokratier.

Ytringsfriheden er forhåbentlig ikke kun forbeholdt ministeren og hans meningsfæller. Ligesom landets statsminister ikke kunne bestemme Jyllandspostens fremstilling af profeten Muhammed skal landets undervisningsministeren selvfølgelig heller ikke bestemme over indholdet i gymnasiets undervisningsbøger. (Forkortet af red.)