Hvordan kan såkaldt liberale lancere censur uden at få røde ører? Undervisningsminister Bertel Haarder og Dansk Folkepartis uddannelsesordfører Martin Henriksen var i fredags ude med riven angående undervisningsbøger, der i deres vurdering er manipulerende. De løftede pegefingre fra højrefløjen rammer bredt i det almene gymnasium og omfatter bogforlagene Columbus og Alinea, forfatterne, rektorerne, gymnasiebestyrelserne og lærerne. Hvordan skal markeringen fortolkes? Man kunne fristes til at opfatte Haarders markering som et udslag af hans lange ideologiske kamp imod venstrefløjens ideer, hvor undervisningsmiljøet bare kan trække på skulderne og fortolke angrebet som en galoperende kæphest. Det kunne også opfattes som et af VK-O's mange forsøg på at højredreje landets undervisningssektor hen imod en mere højre-national konsensus med vægt på dansk kristen protestantisme, centralisme og dansk-chauvinisme.
Det er oplagt den sidste fortolkning der er på spil. Regeringen har siden oktober 2001 begået grundlæggende politisk-administrative omlægninger af den offentlige undervisningssektor i retning af mere statsliggørelse, centralisering, og erhvervsliggørelse. F.eks. er der ydet direkte finanspolitisk støtte til borgerlige forskere til undersøgelse af den kolde krig. Både statsministeren og undervisningsministeren har markeret sig ved at ville revidere vores besættelsestid 1940-45, i retning af at de daværende samarbejdspolitikere svigtede demokratiet ved at samarbejde med tyskerne/nazisterne.
Vurderet samlet står jeg som gymnasielærer i historie og samfundsfag med en oplevelse af at VKO vil bestemme indholdet af undervisningen ud fra deres virkelighedsopfattelse. Hvis man ikke er enig i magtens definition af virkeligheden bliver læreren mistænkeliggjort i sin lærergerning. Presset på lærerne har konsekvenser. For det første opleves V, K og O's markeringer som et angreb på den frie undervisning. Som gymnasielærer er man ansat af en pædagogisk ansvarlig rektor, der har pligt til at gribe ind, hvis eleverne og deres forældre klager over manipulation af undervisningsmaterialet og undervisningen. At være gymnasielærer er et tillidserhverv med høje akademiske krav til den daglige undervisning. Hvis V og O skal definere den »sande« historiske og samfundsfaglige fremstilling af virkeligheden, via statsstyrede bogforlag med proselyt-forfattere á la Brian Mikkelsens kanonudvalg, kan undervisningen ikke
undgå at blive ensrettet. Sidst, men ikke mindst er markeringen et angreb på ytringsfriheden, der jo er en af grundpillerne i vores vestlige demokratier.Ytringsfriheden er forhåbentlig ikke kun forbeholdt ministeren og hans meningsfæller. Ligesom landets statsminister ikke kunne bestemme Jyllandspostens fremstilling af profeten Muhammed skal landets undervisningsministeren selvfølgelig heller ikke bestemme over indholdet i gymnasiets undervisningsbøger. (Forkortet af red.)
