Læserbrev i Vejle Amts Folkeblad og Fredericia Dagblad, 18. februar 2008
Det er godt der er gang i diskussionen om folkebibliotekernes formålsparagraf, for ellers ændrer VK-regeringen den uden at borgerne opdager det. Brian Mikkelsen (BM) har nemlig truet med at omskrive folkebibliotekernes formålsparagraf fra at multimedier er ligestillet med bøger til at sidstnævnte bliver det primære.
Hvad betyder det?
Det indebærer at udbuddet af multimedier svækkes når borgerne skal udnytte vores fælles muligheder i videnssamfundet. Hvem har råd til dyre online faciliteter når Kulturministeren omlægger folkekbibliotekernes indkøbspolitik? I SF er vi glade for folkebibliotekernes centrale rolle i samfundsudviklingen. Som institution har folkets bibliotek løbende helt tilbage fra
1880’erne med sognebogsamlingerne, Thomas Døssings lov fra 1920 om udlån til hele befolkningen på lige vilkår samt velfærdssamfundets centralbiblioteker spillet en afgørende rolle for at stimulere samfundsudviklingen. I det 21. århundrede er vi næsten ude af industrisamfundet, hvor bogen formidlede viden. Nu er vi som et lille land i en globaliseret verden godt på vej ind i videnssamfundet og her er det afgørende at formidle via multimedier. Det giver fordele hvad angår vidensdybde, -hastighed og -tilgængelighed. Spørg bare dig selv om kineserne har skabt deres vækst v.h.a. bogen? – Nej, vel!
Danmark med sin lidenhed skal udvikle en stærk offentlig sektor, herunder folkebibliotekerne, der åbner muligheder for adgang til viden. Fælles adgang til viden er grundlæggende demokratisk og produktivt.
Folkebibliotekerne skal netop ikke ende som arkiver fordi, som Asbjørn Hellum skrev i går i Dagbladet, er arkiverne med til at fastholde viden for eftertiden. Derfor hilser SF digitaliseringen af vores fælles arkiver meget velkommen. Ligesom folkebibliotekerne kan være med til at åbne verden for os – kan arkiverne også åbne fortiden. Ikke mindst det flotte Arkibas-projekt mellem arkiver, biblioteker og museer er et forbillede for udviklingen af det moderne videnssamfund. Her registreres arkiverne elektronisk i en database til fælles glæde.
Men rammerne for arkivering er også med til at forme eftertidens opfattelse af sandheden – det viser Kulturministeren en stærk bevidsthed om når han arbejder for at skabe et ”heltearkiv” i forbindelse med registreringen af modstandskæmpere under besættelsen. Et sådant arkiv bør selvfølgelig også rumme skurkene for at give nutiden et fyldestgørende billede af virkelighedens Danmark 1940-45.
Så for at forebygge at magt koncentreres og samfundsudviklingen sættes i stå er det afgørende at videnssamfundet understøttes af lige adgang til folkebiblioteker - og arkiver - med multimedier.
Det er godt der er gang i diskussionen om folkebibliotekernes formålsparagraf, for ellers ændrer VK-regeringen den uden at borgerne opdager det. Brian Mikkelsen (BM) har nemlig truet med at omskrive folkebibliotekernes formålsparagraf fra at multimedier er ligestillet med bøger til at sidstnævnte bliver det primære.
Hvad betyder det?
Det indebærer at udbuddet af multimedier svækkes når borgerne skal udnytte vores fælles muligheder i videnssamfundet. Hvem har råd til dyre online faciliteter når Kulturministeren omlægger folkekbibliotekernes indkøbspolitik? I SF er vi glade for folkebibliotekernes centrale rolle i samfundsudviklingen. Som institution har folkets bibliotek løbende helt tilbage fra
1880’erne med sognebogsamlingerne, Thomas Døssings lov fra 1920 om udlån til hele befolkningen på lige vilkår samt velfærdssamfundets centralbiblioteker spillet en afgørende rolle for at stimulere samfundsudviklingen. I det 21. århundrede er vi næsten ude af industrisamfundet, hvor bogen formidlede viden. Nu er vi som et lille land i en globaliseret verden godt på vej ind i videnssamfundet og her er det afgørende at formidle via multimedier. Det giver fordele hvad angår vidensdybde, -hastighed og -tilgængelighed. Spørg bare dig selv om kineserne har skabt deres vækst v.h.a. bogen? – Nej, vel!Danmark med sin lidenhed skal udvikle en stærk offentlig sektor, herunder folkebibliotekerne, der åbner muligheder for adgang til viden. Fælles adgang til viden er grundlæggende demokratisk og produktivt.
Folkebibliotekerne skal netop ikke ende som arkiver fordi, som Asbjørn Hellum skrev i går i Dagbladet, er arkiverne med til at fastholde viden for eftertiden. Derfor hilser SF digitaliseringen af vores fælles arkiver meget velkommen. Ligesom folkebibliotekerne kan være med til at åbne verden for os – kan arkiverne også åbne fortiden. Ikke mindst det flotte Arkibas-projekt mellem arkiver, biblioteker og museer er et forbillede for udviklingen af det moderne videnssamfund. Her registreres arkiverne elektronisk i en database til fælles glæde.
Men rammerne for arkivering er også med til at forme eftertidens opfattelse af sandheden – det viser Kulturministeren en stærk bevidsthed om når han arbejder for at skabe et ”heltearkiv” i forbindelse med registreringen af modstandskæmpere under besættelsen. Et sådant arkiv bør selvfølgelig også rumme skurkene for at give nutiden et fyldestgørende billede af virkelighedens Danmark 1940-45.
Så for at forebygge at magt koncentreres og samfundsudviklingen sættes i stå er det afgørende at videnssamfundet understøttes af lige adgang til folkebiblioteker - og arkiver - med multimedier.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar