Er Venstres borgmesterkandidat politisk naiv?

Synspunkt i Fredericia Dagblad, 23. juni 2009

Borgmesterkandidat i Fredericia, Thomas Banke, er på forbløffende vis ude efter sin egen Venstre-regering i forbindelse med, at Kommunernes Landsforening (KL) har indgået en aftale med VK-regeringen om de 98 kommuners budget for 2010.

Den konkrete anledning til hans fortørnelse er, at regeringen sammen med et snævert borgerligt flertal i KL’s bestyrelse har indført tvungen madordning i småbørns-institutionerne.

For at den politiske forvirring ikke skal blive total vil jeg lige knytte et par kommentarer til Thomas Bankes frustrationer.

For det første er det afgørende at forstå, at KL’s bestyrelse er politisk dybt splittet på samme vis som folketinget. Ud af de 17 mandater i bestyrelsen stemte Venstre, Konservativt Folkeparti, Dansk Folkeparti og det Radikale Venstre for en tvungen madordning. Imod stemte Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti. Det er altså de borgerlige partier, som udøver statsligt formynderi, som Banke selv formulerer det. På den måde forhindres en decentral kommunal frivillig madordning.

Som SF’er kan jeg godt forstå Bankes frustration over, at de lokale madordninger ikke får deres egen planlægningstid.

KL-aftalen er specielt afgørende i år, da den kommer til at forme store dele af den kommunale debat op til kommunalvalget i november. Det er et snævert borgerligt flertal i KL der igen, på alle kommunernes vegne, har underfinansieret VK-regeringens ambitioner på social- og sundhedsområdet i kommunerne. Her kan regeringen mistænkes for at ville støtte deres egne borgmestre ved at give dem mulighed for borgerlig handlekraft i op til valget.

For det andet skriver Thomas Banke, at folketinget har besluttet at igangsætte madordningen med KL-flertallet. Her skal det igen pointeres, at VK-regeringen er den udøvende magt og den lovgivende magt i kraft af flertallet med støttepartierne Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.

De øvrige partier, herunder SF, udgør altså en opposition i folketinget og modarbejder de dårlige

kommunale arbejdsbetingelser. Så Thomas Banke fremstår med sit ideologiske udfald en kende ungdomspolitisk naiv. Er han virkelig en seriøs borgmesterkandidat når han ikke engang kan aflæse det politiske spil mellem folketingets partier og borgmestrene i kommunerne?

Det varsler ilde for Fredericias politiske indflydelse, hvis Venstres borgmesterkandidat både skal

kæmpe mod sin egen siddende regering og den naturlige politiske opposition hos centrumvenstre

partierne.

Fredericia Kommunes borgere har krav på en driftssikker borgmester, der forstår at læse det

politiske spil på alle niveauer og sikre fælles løsninger på fælles problemer i en tid, hvor det kommunale selvstyre er under massivt borgerligt pres.

Er de borgerlige socialt blinde?

Læserbrev i Fredericia Dagblad, 12. juni 2009

Hvad er relativ fattigdom?

Her kan du vælge mellem definitionen hos Socialforskningsinstituttet (SFI) eller en borgerlig udgave formuleret af Rikki Tholstrup Jørgensen fra Vejle.

SFI har i deres undersøgelse af børns trivsel påvist, at den relative fattigdom blandt børn er steget med 10.000 i perioden 2002-2006. Det betyder ikke, at de får færre penge, men at de forholdsvis sakker økonomisk bagud i forhold til deres mere velstillede jævnaldrende i

vuggestue, børnehave, SFO og folkeskole – de får i mindre grad fodboldstøvler, cykler eller ture i Legoland.

Det skyldes, at de økonomisk veletablerede har fået en større indtægt og dermed øgede forbrugsmuligheder i den langvarige opgangskonjunktur siden 1993.

Hos de borgerlige spiller relativ fattigdom ingen rolle – det klares udelukkende med forældrenes

kærlighed. Børnenes trivsel er løsrevet fra indtægten i hjemmet. Rig eller fattig, Audi A6 eller buskort, alle har muligheden for et trygt og oplevelsesrigt liv – lyder det ikke besnærende?

For at vise effekten af relativ fattigdom, som Rikki Tholstrup Jørgensen ikke har blik for, kan VK-regeringens aktuelle forslag om en frokostordning i vuggestuer og børnehaver illustrere den sociale blindhed.

VK forslår, at vuggestuer og børnehaver fra 2010 skal give børnene et måltid mad om dagen. Det lyder umiddelbart som en hjælp til familier, der ikke kan betale og som derfor får udgiften betalt via fripladsordningen. Problemet er bare, at de kommuner, hvor der er pres på fripladsordningen, mangler betalende forældre. Derfor er der færre midler at lave sund økologisk mad for.

Desuden er kommunernes institutioner slet ikke gearet til at tilberede maden, når de nødvendige køkkenfaciliteter ikke eksisterer. Her vil de 40 relativt fattige kommuner få problemer med at opfylde VK-regeringens ambitioner. Virkeligheden i de 40 kommuner er desværre sådan, at budgetterne skal genåbnes, og der planlægges nedskæringer på børne- og ungeområdet i 2009.

For at styrke den decentrale kommunale frihed vil SF lade kommunerne bestemme, hvordan madordninger igangsættes – på den måde undgås en populistisk ufinansieret børne- og sundhedspolitik.

SF vil mindske relativ fattigdom, og det kan ske ved f.eks. lade børnecheckens størrelse afhænge af husstandens indkomst. Derved skabes mulighed for at hjælpe f.eks. kontanthjælpsmodtagere

i dagligdagen.

Tænk hvis VK-regeringen var lige så effektive med at bekæmpe problemer hos børn og unge, som når der udbetales 1½ mia. kr. fra Boligforbedringspuljen i år. Hvorfor ikke lave en

Madforbedringspulje som trængte institutioner kan benytte sig af i stil med boligejernes ansøgninger? Investeringen giver jo sunde, indlæringsparate og ligestillede børn. Og pengene

ville være brugt bedre end på de i forvejen velstillede borgeres huse.

Flere fattige børn under VK-regeringen

Debat i Fredericia Dagblad, 8. juni 2009

Midt i debatten om opdragelse, sundhed, idræt og uddannelse vokser den relative fattigdom for danske børn. Det er ikke en udvikling, som SF har fundet på for at genere den siddende borgerlige regering. Udviklingen er slået fast af Socialforskningsinstituttet (SFI). De har lavet en undersøgelse for Red Barnet og fundet frem til, at den relative fattigdom er vokset med 10.000 flere fattige børn i perioden 2002-2006.

60.000 børn og deres familier har nu kun halvt så mange penge til rådighed som gennemsnitsdanskeren. Den stigende fattigdom udspringer til dels af uligheds-politikken hos VK. Her vedgår Niels Martin Vind, folketingskandidat for Venstre i Fredericia, sig at ikke alle opnår det samme i livet. Inspirationskilden er formodentlig fødevareminister Eva Kjer Hansen, der mener at ulighed har en dynamisk positiv effekt på samfundet. Venstre beskylder SF for at ville fjerne opdragelsen af børn fra forældrene, tvinge ensrettet statslig sundhed igennem og have et totalitært syn på samfundet. Lyder det ikke en anelse skingert?

Danmark har udviklet en velfærdsmodel, der giver tryghed. De fælles løsninger på småbørnsområdet, i folkeskolen og i fritidstilbuddene giver glade børn. Her viser SFI i sin undersøgelse af livet i børnehøjde, at 95 procent af børnene har en positiv opfattelse af deres eget liv. 98 procent har mindst én god ven. 95 procent synes om at gå i skole. Vil du, Niels Martin Vind, ændre grundlæggende på vores danske universelle velfærdsmodel mod mere privatisering baseret på det frie valg?

SFI understreger, at trivselsproblemer skal tages i opløbet. I SF vil vi ikke være passive og se på, at den sociale negative arv videreføres i de familier, som har reelle trivselsproblemer. Vores børne- skole- og sundhedspolitik går netop ud på at støtte barnets hjem da det spiller en fundamental rolle. Vi opfatter ikke hjemmet og institutionslivet som adskilt, men ser det som en helhed. De mange timer, som barnet reelt tilbringer i institutionerne, skal være optimale så forældrene kan aflevere deres børn med god samvittighed, og så børnene kan opleve et godt supplement til familielivet i daginstitutionens fællesskab.

Det er vigtigt, at det offentlige er gearet til at opfange trivselsproblemer hos især ressourcesvage familier. Det er ikke troværdigt at komme med et liberalt løvebrøl, hvor mantraet er individets frie valg.De familier, der er ramt af trivselsproblemer, har ikke selv valgt deres livssituation. Det er en hovedopgave, at børn ikke oplever fattigdom i et velfærdssamfund.