Læserbrev i Fredericia Dagblad, 12. juni 2009
Hvad er relativ fattigdom?
Her kan du vælge mellem definitionen hos Socialforskningsinstituttet (SFI) eller en borgerlig udgave formuleret af Rikki Tholstrup Jørgensen fra Vejle.
SFI har i deres undersøgelse af børns trivsel påvist, at den relative fattigdom blandt børn er steget med 10.000 i perioden 2002-2006. Det betyder ikke, at de får færre penge, men at de forholdsvis sakker økonomisk bagud i forhold til deres mere velstillede jævnaldrende i
vuggestue, børnehave, SFO og folkeskole – de får i mindre grad fodboldstøvler, cykler eller ture i Legoland.
Det skyldes, at de økonomisk veletablerede har fået en større indtægt og dermed øgede forbrugsmuligheder i den langvarige opgangskonjunktur siden 1993.
Hos de borgerlige spiller relativ fattigdom ingen rolle – det klares udelukkende med forældrenes
kærlighed. Børnenes trivsel er løsrevet fra indtægten i hjemmet. Rig eller fattig, Audi A6 eller buskort, alle har muligheden for et trygt og oplevelsesrigt liv – lyder det ikke besnærende?
For at vise effekten af relativ fattigdom, som Rikki Tholstrup Jørgensen ikke har blik for, kan VK-regeringens aktuelle forslag om en frokostordning i vuggestuer og børnehaver illustrere den sociale blindhed.
VK forslår, at vuggestuer og børnehaver fra 2010 skal give børnene et måltid mad om dagen. Det lyder umiddelbart som en hjælp til familier, der ikke kan betale og som derfor får udgiften betalt via fripladsordningen. Problemet er bare, at de kommuner, hvor der er pres på fripladsordningen, mangler betalende forældre. Derfor er der færre midler at lave sund økologisk mad for.
Desuden er kommunernes institutioner slet ikke gearet til at tilberede maden, når de nødvendige køkkenfaciliteter ikke eksisterer. Her vil de 40 relativt fattige kommuner få problemer med at opfylde VK-regeringens ambitioner. Virkeligheden i de 40 kommuner er desværre sådan, at budgetterne skal genåbnes, og der planlægges nedskæringer på børne- og ungeområdet i 2009.
For at styrke den decentrale kommunale frihed vil SF lade kommunerne bestemme, hvordan madordninger igangsættes – på den måde undgås en populistisk ufinansieret børne- og sundhedspolitik.
SF vil mindske relativ fattigdom, og det kan ske ved f.eks. lade børnecheckens størrelse afhænge af husstandens indkomst. Derved skabes mulighed for at hjælpe f.eks. kontanthjælpsmodtagere
i dagligdagen.
Tænk hvis VK-regeringen var lige så effektive med at bekæmpe problemer hos børn og unge, som når der udbetales 1½ mia. kr. fra Boligforbedringspuljen i år. Hvorfor ikke lave en
Madforbedringspulje som trængte institutioner kan benytte sig af i stil med boligejernes ansøgninger? Investeringen giver jo sunde, indlæringsparate og ligestillede børn. Og pengene
ville være brugt bedre end på de i forvejen velstillede borgeres huse.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar