DF har muslimer på hjernen

Fredericia Dagblad, den 9. november 2010

DF'eren Lars Aarup kommenterer, i lørdagsudgaven af FD, det amerikanske midtvejsvalg, der som bekendt gav tilbagegang for demokraterne og præsident Barack Obama. Her giver Aarup fortjenesten for sejren til de republikanerne der gjorde opmærksom på en "snigende islamisering" af demokratiet der ikke blev beskyttet af den "naive elite."

Egentlig har Aarup fat i et væsentligt tema til at forstå Obamas valgnederlag, men det skal fortolkes på en helt anden vis.

Det er nemlig afgørende at huske på at Obama, siden præsidentvalgkampen efteråret 2008, løbende er blevet udsat for forsøg på politisk karaktermord med de mange højreorienterede løgne om at han er muslim. Utallige hjemmesider, blogs, radiospots, tv-reklamer og i taler er det antydet og påstået at Obama er en muslimsk forræder, der vil USA det værste. Denne langvarige kampagne betød at 24 procent af amerikanerne i august 2009 troede at Obama var muslim - hele 43 procent var i tvivl om hans religiøse tilhørsforhold - og dette på trods af at han har sværget på biblens ord ved sin tiltrædelse i det hvide Hus.

Obama har været nødsaget til at lave en kampagne om at han er kristen - se www.fightthesmears.com Hele antipatien mod Barack Obama, som USA's første sorte præsident, har mobiliseret stærke politiske og kristne højrekræfter blandt republikanerne, hvor hadet mod sorte tidligere historisk har været repræsenteret ved Sydens demokratiske højrefløj. Det voldsomme had og dermed tilbagegangen for Obama skyldes tillige en amerikansk ur-klassisk magtkamp mellem centralmagten i Washington, der med føderale investeringer forsøger at krisebekæmpe.

Her overfor står en republikansk traditionel tillid til at lokale liberale tiltag skal hjælpe udviklingen i gang. Obama bringer sig dermed i en klassisk sårbar position i USA ved at påtage sig ansvaret for at føre landet ud af krisen når det koster et massivt forbrug af borgernes skattekroner. Det er altid farligt i USA at anvende statsmagten offensivt mod finanskrisens hærgen. Men hvad var og er alternativet? 

Tilbage til Aarup som åbenbart er fanget i en islamofobisk verden, der sammen med DF-formanden Pia Kjærsgaard prøver at udløse en Tea Party-agtig hetz mod muslimer i Danmark. Aarups fortolkning af det amerikanske midtvejsvalg er et varsel om at islam og muslimer igen bliver et valgkampstema i den kommende danske valgkamp.

At en amerikansk kristen fundamentalist truer med at brænde koranen under stor mediebevågenhed afgjorde heldigvis ikke valget i USA. Men hvad så Aarup - skal der brændes koranbøger i Danmark når der udskrives dansk folketingsvalg?.

Hvidvask af Serbien forvrænger historien

Fredericia Dagblad, den 3. august 2010

I et voldsomt postulerende indlæg fredag den 30. juli skriver læge Jørgen D. Grønbæk om hvorledes serberne i århundreder har forsvaret det øvrige kristne Europa mod den muslimske terror. Generelt tegnes der et billede af islam som en religion formet af 1400 års terror mod andre, og at muslimske lande såsom Albanien og Tyrkiet er en trussel mod kristne demokratier, herunder Danmark.

Man kan vælge at feje Grønbæks holdninger til side og kategorisere dem som grundløst islamofobiske, men jeg vælger at udfordre Grønbæk med følgende:

Serbien har uden tvivl betalt en historisk ufattelig høj pris med mange menneskelige lidelser, herunder intern fordrivelse, for at bakke op om Slobodan Milosevic' ide om at skabe et Storserbien 1987-2000. Først blev de fordrevet fra de kroatisk dominerede områder i den jugoslaviske borgerkrig 1991-1995. Dernæst tvang Dayton-aftalen 1995 de bosniske serbere til fred, efter forsøget på at udvide deres dominans i Bosnien med etnisk udrensning af muslimer og kroater i 1992-1995. Mange husker stadig den tre-årige bosnisk-serbiske belejring af Sarajevo under ledelse Radovan Karadzic og Ratko Mladic. Samme udrensnings-logik styrede serbernes angreb 1998 på kosovo-albanerne, der udgør 90 procent af befolkningen i området. Der er ingen tvivl om, at serberne også er blevet myrdet og voldtaget i malstrømmen af voldelige handlinger blandt krigenes mange parter. Men alt dette retfærdiggør ikke Grønbæks ophøjelse af serberne til kristne martyrer, der skal støttes, fordi de er kristne. Grønbæks stemme er som et ekko fra 1990'ernes Balkan-medier med opdyrkning af skadelige helte- og fjendebilleder.

I øvrigt blæser der i dag nye vinde ind over et mere nationalt moderat Serbien med medlems-ansøgningen til EU - og det er på trods af at mange EU-lande som NATO-medlemmer bombede Serbien 1999.

Grønbæks forhold til vores demokratisk folkevalgte politikere i Danmark er hadsk. SR-regeringen i 1990'erne kritiseres for at medvirke til en standsning af den systematiske etniske udrensning af kosovo-albanerne i 1998. NATO-aktionen, hvor de serbiske stillinger blev luftbombet, karakteriseres som lig med muslimsk terror. Her rabler argumentationen for Grønbæk, der mener, at aktionen fra det internationale samfunds side, var/er et knæfald for den totalitære sharia-lovgivning.

NATO var nødsaget til at gribe ind overfor den serbiske statsmagts overgreb, da de diplomatiske muligheder var udtømt.

Afslutningsvis er det vigtigt at læse Grønbæks artikel som et skingert postulat fra den yderste danske højrefløj, der har indenrigspolitiske interesser i at øge konflikten mellem muslimske danske indvandrere og etniske danskere.

En konservativ tragedie på græsk manér

Vejle Amts Folkeblad, den 1. juli 2010

Konservativt folkeparti med Lene Espersen i spidsen, prøver med en kampagne at latterliggøre S og SF's plan en fair løsning, ved at advare om græske tilstande, og det tåler en kommentar. Kommentaren kommer fra Kreta, med sol og strand hvilket kan anbefales Lene Espersen næste gang familien skal på solferie.

Villy Søvndal som bouzouki-spillende etno-skjald er en god politisk spøg. Faktisk er han en habil guitarspiller og kan skabe en god fest. Hvis Villy ikke var vestjyde, men sfakiot (bjergboer på Kretas sydkyst) ville han også i Grækenland være en vellidt, folkelig, samlende politiker.

Det er paradoksalt, at Konservativt Folkeparti, med denne politiske reklame, vælger at latterliggøre den græske folkedragt når beklædningen refererer tilbage til de folkelige, nationale, stolte rødder. Er De Konservative blevet så urbane og senmoderne at partiet tager aktivt afstand fra fortidens beklædningstraditioner? A pro pos folkedragt - hvem husker ikke Naser Khaders spøg med at stå skildvagt i en færøsk folkedragt. Det blev Dansk Folkeparti meget fortørnede over.

Man må også spørge til de konservative kampagnemageres opfindsomhed. Brugen af græske symboler er ikke ny. Her var Dansk Folkeparti hurtigt ude med en latterliggørelse af euro-landenes støtte til det gældsplagede Grækenland. Symbolerne var klassiske doriske søjler, der styrtede om med en regn af euro for oven.

Det er forståeligt at det xenofobiske Dansk Folkeparti ikke bekender sig til den europæiske civilisations vugge i Hellas. Men at de konservative demagogisk spinder videre i det antihellenske spor er overraskende. Er de konservative som borgerligt parti, med dannelse i højsædet, en saga blot? Tænk hvis de konservative og Dansk Folkeparti går sammen om en afskaffelse af de græske ord i vores modersmål. Det ville så sandelig være verbal-barbari i mega-kategorien.

At den græske ambassadør kræver et møde med Lene Espersen er forståeligt. Driver Espersen kampagne som siddende dansk udenrigsminister eller som en vælgermæssigt trængt konservativ partileder? Er forsøget med en latterliggørelse af Hellas et klodset forsøg på en Muhammedkrise 2 i håb om at få opmærksomhed i medierne?

Stakkels embedsmænd i Udenrigsministeriet, der igen skal glatte ud efter tilsviningen af Grækenland - er det fair at vores embedsmænd skal påføres overarbejde som følge af de konservative kvaler?

SF takker for den positive omtale i Hellas kampagnen. Over 50.000 danskere besøger årligt Kreta og har gode minder om folkedans, bouzuki-musik, sol, strand og god mad.

SF lover i dén grad den slags græske tilstande, når VKO mister regeringsmagten.

Er DF's velmagtsdage ved at være forbi?

Fredericia Dagblad, den 5. maj 2010

At valgkamps-retorikken bliver pudset af, er gårsdagens indlæg af Lars Aarup DF, et godt bevis på. Med sin overskrift Utroværdige SF'ere skaber Aarup et fejlagtigt billede af SF. Derfor vil jeg gerne støtte Aarup med info om den politiske partitemperatur hos SF.

Overordnet går det ganske fint, idet at SF de sidste par år har udviklet et stærkt politisk makkerskab med Socialdemokraterne. Samarbejdet leverer et skatteudspil: Fair forandring, som omfordeler 28,8 mia. kr. 

Hovedideen er at beskatte de økonomisk mest velstillede, de multinationale virksomheder og de usunde fødevarer hårdere, så der kan skabes mere udvikling af folkeskole, sundhed og kollektiv trafik. Der skal samtidig satses på at videreføre erhvervssuccesen fra vores vindmølleindustri til andre vækstindustrier indenfor f.eks. transport, medicin og fødevarer. Danmark skal op i gear og indhente de 200.000 tabte arbejdspladser i den private sektor med nye typer jobs.

En af de andre vigtige politiske pointer er at den private og den offentlige sektor ikke er hinandens modstandere i ønsket om at skabe flere arbejdspladser. SF's nyligt overståede landsmøde i Odense viste en stærk opbakning til planen om at få Danmark ud af den aktuelle krise. Så jeg må desværre skuffe Aarup med at der ikke var skyggen af partisplittelse på et sjældent stille SF-landsmøde. Villy Søvndal giver som genvalgt formand håb om at DF's velmagtsdage snart afsluttes. Håbet om et kommende politisk systemskifte fik ekstra næring da Socialdemokraterne forkvinde, Helle Thorning-Schmidt, fra talerstolen, lovede de borgerlige kamp til stregen i den kommende valgkamp.

Angående den uheldige sag hvor Facebook-siden Danmarks løver udstiller DF'ere som ærkenazister har Aarup ret i at det er en udansk skik. Her må alle parter besinde sig - også DF, hvor Aarup i Vejles kommunalvalgkamp i 2005 udtalte at alle indvandrere skal ud af vagten. Lad os få en politisk debat med indhold i stedet for populistisk ordflommeri.

Kommunal nulvækst svækker skolekvalitet

Fredericia Dagblad, den 12. april 2010

Den nye undervisningsminister, Tina Nedergaard, er fra sin tiltræden kastet ud i en udfordrende opgave med krydspres fra mange sider. På den ene side skal hun bakke op om finansministerens krav om nulvækst i kommunerne. På den anden side skal hun være tovholder for statsministerens ønske om at styrke den danske folkeskole i et såkaldt 360° eftersyn. Sidst, men ikke mindst skal hun fremstå politisk troværdig over for skolens elever, lærere, ledere og forældre.

At der er opbrud i debatten om folkeskolens udvikling viser uenigheden om den gennemsnitlige pris pr. elev pr. år. Her slår undervisningsministeren ned på at der er en tilsyneladende stor difference mellem kommunernes laveste og højeste udgift pr. elev. Selvfølgelig er forskellen vigtig, men hendes fokus på udgifterne viser også en meget budgetteknisk og instrumentel tilgang til folkeskolen. Hvor bliver visionerne for læring, kompetencer, dannelse, demokrati og sundhed af? Ministeren er trods alt ny i embedet og kunne godt vise fremsynethed i stedet for snæver kassetænkning.

Det er symptomatisk for VK at størstedelen af skoleeftersynet går med at nedbringe udgifterne til vores fælles grundlag for udvikling, folkeskolen.

Kommunerne er inde i store spareøvelser med genåbnede budgetter for 2010. Det betyder i Fredericia, at der skal afskediges lærere udover den naturlige reduktion pga. faldende elevtal frem mod 2012. Desuden planlægges nedlæggelse af landsbyskolen i Herslev. Ved en lukning medfører det øgede klassestørrelser på naboskolerne. Lærernes overenskomst fra 2008, er også under pres i Fredericia, da den blokerer for at det borgerlige byråd kan opskrive antallet af undervisningstimer og reducere andre læreropgaver. Sidst, men ikke mindst skal der reduceres i elevernes timetal så det kommer under Undervisningsministeriets vejledende timetal, men dog overholder minimumstimetallet.

Den gennemsnitlige elevudgift i Fredericia er på 47.000-56.000 kr. på forskellige årgange - skal den endnu længere ned når den laveste gennemsnitsudgift på landsplan er 45.000 kr. pr. elev pr. år?

At undervisningsministeren fremturer med at der er mange opskrifter på den gode skole fremstår derfor som en tvetunget skåltale når en velfungerende samlet folkeskole i Fredericia, skal forringes økonomisk. Fredericias borgmester, Thomas Banke fra Venstre, fremstår med sit sparekatalog som støtte til undervisningsministerens nedskæringsbehov - har han den gode opskrift til kvalitet i Fredericias folkeskoler når forringelserne træder i kraft? Ansvaret for nedskæringer er åbenbart parkeret hos kommuner, skoleledere og lærere, der skal have dagligdagens skole til at hænge sammen.

Det er blevet en dårlig politisk stil, at centralt ansvarlige politikere, som undervisningsministeren, uddelegerer beskårne velfærdsydelser, samtidig med at der kræves mere kvalitet.

Tvetunget skolepolitik fra Venstre

Fredericia Dagblad, den 23. marts 2010

Med statsministerens nytårstale, der søsatte regeringens såkaldte 360 grader eftersyn af folkeskolen, er der sat gang i en voldsom diskussion af forholdene for samfundets grundskole.

Undervisningsminister Tina Nedergaard og videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen var på besøg på Taulov Skole for at få indblik i arbejdet med naturfagslinjen og profilarbejdet. Det er meget prisværdigt, at Christiansborg-politikerne kommer ud i virkeligheden og tager bestik af dagligdagen i folkeskolen, og det vigtige besøg fortjener et par kommentarer.

Flere kommuner er i gang med at genåbne budgetterne for at undgå overtræk som følge af stigende udgifter til arbejdsløse, ældre, veje osv. Det betyder bl.a. nedskæringer i folkeskolen. Silkeborg Kommune har allerede indgivet ansøgning til undervisningsministeren om at få lov til at afprøve undervisning med flere elever end det aktuelle loft på 28 elever pr. lærer.

Ansøgningen er modtaget positivt, og ministeren synes det lyder spændende at eksperimentere med fleksible elevhold. Men det er altså at sætte ræven til at vogte gæs, når ministeren ved, at der samtidig skal leveres store folkeskolebesparelser til finansministeriet. Det er problematisk at skjule nedskæringer som forsøg med nye læringsformer, når ministeren ikke melder ud, at der netto samlet ikke bliver flere elever pr. lærer.

Statsministeren melder også klart ud, at folkeskolen skal udvikles uden nye midler - hermed understreges at den nuværende lærerpraksis ikke er god nok for skattekronerne, når skolemålinger kun giver middelmådige internationale placeringer. 

Venstres påtagede ansvarlighed for folkeskolens ve og vel ligger på et meget lille sted, når Kristian Pihl Lorentzen beder Danmarks Lærerforening om at holde op med at tale folkeskolen ned, og at lærerne bruger for lidt tid sammen med eleverne. Herved skabes et Foghsk negativt billede af folkeskolelærere, der konstant, uproduktivt drikker rundkreds-kaffe, mens eleverne forsømmes.

Lærerens årsværk på 1680 timer er overenskomstfastsat, og der er andet arbejde med forældresamarbejde, forberedelse, elevplaner, efteruddannelse osv. Mener Venstre at det kommunale aftalesystem skal afskaffes? I kølvandet på det offentlige underskud benytter Venstre lejligheden til en offensiv mod den besværlige folkeskole, der er dyr og som ikke marcherer i takt med den borgerlige opfattelse af den gode skole.

Til slut en kommentar til vores nye borgmesters evne til at glide ind og overtage fortjenesten for det tidligere bystyres langsigtede arbejde med Fredericias profilskoler. Her må SF-Fredericia udtrykke glæde over at Thomas Banke så totalt bakker op omkring den store indsats med udviklingen af profilskolerne, som SF har stået i spidsen for. Derfor kan det også undre, at han bakker ministeren op i, at der skal satses på et løft på natur/teknik området for de 0-18-årige - når han samtidig ved sidste byrådsmøde nedstemmer et SF's forslag om en intensiv indsats på netop det område.

Venstres skolepolitik er tvetunget: Større krav til folkeskolens lærere, ledere, elever og forældre samtidig med, at der nedskæres i elevernes timetal og laves større klasser.