Fredericia Dagblad, den 3. august 2010
I et voldsomt postulerende indlæg fredag den 30. juli skriver læge Jørgen D. Grønbæk om hvorledes serberne i århundreder har forsvaret det øvrige kristne Europa mod den muslimske terror. Generelt tegnes der et billede af islam som en religion formet af 1400 års terror mod andre, og at muslimske lande såsom Albanien og Tyrkiet er en trussel mod kristne demokratier, herunder Danmark.
Man kan vælge at feje Grønbæks holdninger til side og kategorisere dem som grundløst islamofobiske, men jeg vælger at udfordre Grønbæk med følgende:
Serbien har uden tvivl betalt en historisk ufattelig høj pris med mange menneskelige lidelser, herunder intern fordrivelse, for at bakke op om Slobodan Milosevic' ide om at skabe et Storserbien 1987-2000. Først blev de fordrevet fra de kroatisk dominerede områder i den jugoslaviske borgerkrig 1991-1995. Dernæst tvang Dayton-aftalen 1995 de bosniske serbere til fred, efter forsøget på at udvide deres dominans i Bosnien med etnisk udrensning af muslimer og kroater i 1992-1995. Mange husker stadig den tre-årige bosnisk-serbiske belejring af Sarajevo under ledelse Radovan Karadzic og Ratko Mladic. Samme udrensnings-logik styrede serbernes angreb 1998 på kosovo-albanerne, der udgør 90 procent af befolkningen i området. Der er ingen tvivl om, at serberne også er blevet myrdet og voldtaget i malstrømmen af voldelige handlinger blandt krigenes mange parter. Men alt dette retfærdiggør ikke Grønbæks ophøjelse af serberne til kristne martyrer, der skal støttes, fordi de er kristne. Grønbæks stemme er som et ekko fra 1990'ernes Balkan-medier med opdyrkning af skadelige helte- og fjendebilleder.
I øvrigt blæser der i dag nye vinde ind over et mere nationalt moderat Serbien med medlems-ansøgningen til EU - og det er på trods af at mange EU-lande som NATO-medlemmer bombede Serbien 1999.
Grønbæks forhold til vores demokratisk folkevalgte politikere i Danmark er hadsk. SR-regeringen i 1990'erne kritiseres for at medvirke til en standsning af den systematiske etniske udrensning af kosovo-albanerne i 1998. NATO-aktionen, hvor de serbiske stillinger blev luftbombet, karakteriseres som lig med muslimsk terror. Her rabler argumentationen for Grønbæk, der mener, at aktionen fra det internationale samfunds side, var/er et knæfald for den totalitære sharia-lovgivning.
NATO var nødsaget til at gribe ind overfor den serbiske statsmagts overgreb, da de diplomatiske muligheder var udtømt.
Afslutningsvis er det vigtigt at læse Grønbæks artikel som et skingert postulat fra den yderste danske højrefløj, der har indenrigspolitiske interesser i at øge konflikten mellem muslimske danske indvandrere og etniske danskere.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar