onsdag den 26. oktober 2005

Alle historierne skal frem i lyset

Læserbrev i Vejle Amts Folkeblad, 26. oktober 2005
Skrevet sammen med Peter Knudsen, historiker

Tak til Kulturminister Brian Mikkelsen for hans svar i Fredericia Dagblad d. 20.10. på vores kommentarer til ideen om at lave en »Frihedskæmper database«. Selvom den restriktive arkivlov formodentlig løsnes, efterlader Mikkelsen dog flere ubesvarede spørgsmål i sit svar. Afklaringen af ministerens ide er af afgørende betydning for de videre planer med databasen. 60-året for besættelsestidens afslutning må ikke ende med kun at blive en national-romantisk hyldest til de relativ få i befolkningen, der aktivt gjorde modstand mod tyskerne og samarbejdspolitikken. Dette komplekse politiske spil opfanges på ingen måde i Mikkelsens udspil til en data-base, der kan ende med at blive den halve sandhed.

Helt ærligt...!

I afklaringen af rammerne for databasen er begrebet »helt« afgørende. I sit svar til os tager Mikkelsen afstand fra en journalistisk anvendelse af udtrykket »heltearkiv«. Men hvem kan kritisere den pågældende journalist for at bruge dette udtryk, når man læser Mikkelsens kronik i Berlingske Tidende? For hvem er heltene fra besættelsestiden? Var samarbejdspolitikerne helte fordi de afbød krig i landet? Eller var de naive og umoralske som statsminister Anders Fogh Rasmussen hævder det? Mikkelsen mener det er vanskeligt at undersøge fjendens helte - men det er altså også historisk interessant. Man kunne f.eks. anvende værket: »Under hagekors og dannebrog«, hvor danskere i Waffen SS på Østfronten er grundigt undersøgt.

Udvid data-basen
Besættelsestiden er for Mikkelsen og Fogh Rasmussen en vanskelig periode at forsimple. Deres forsøg på skabe en sort-hvid historiefortælling, hvor befolkningen stod sammen mod tyskerne, står i kontrast med vores historieundervisning i gymnasiet. Her skal vi som fagansvarlige uddanne unge til selvstændigt at kunne analysere komplekse historiske samfundsforhold ud fra flere synsvinkler. Besættelsestidens historie er en vigtig brik i vores fælles selvforståelse og identitet. Især er selvforståelsen vigtig når vi som danskere befinder os i en ny udenrigspolitisk situation med den danske styrke i Irak. Entydig heltedyrkelse baseret på enkeltpersoner og -begivenheder kommer vi ikke langt med. Hvis målet er at styrke de unges historiebevidsthed, burde ministeren supplere sin frihedskæmper database ved at gøre Gads leksikon om dansk besættelsestid 1940-45, elektronisk tilgængelig. Kombinationen af enkeltoplysninger om frihedskæmpere og formidling af forskning i besættelsestiden, vil tilgodese flere interesser, så besættelsestiden derved bliver et spejl for borgerne i det 21. århundrede, når de sidste frihedskæmpere ikke længere kan fortælle.

torsdag den 20. oktober 2005

Heltearkiv - et skævt billede af besættelsen

Debat i Politiken, 20. oktober 2005
Skrevet sammen med Peter Knudsen, historiker


Vi undrer os som historielærere i gymnasiet over begrebet "heltearkiv". Hvorfor kun sætte fokus på borgere, der aktivt gik imod regeringens samarbejdspolitik. Det bliver et underligt arkiv, som i sin sammensætning af personnavne giver et skævt billede af befolkningens ønske om ikke at kaste landet ud i en modstandskamp mod nazisterne. I den nationalromantiske optik hos kulturministeren er der ikke plads til "skurkene". Her tænker vi på Frikorps Danmark med 12.000 ansøgere og de danske nazister.
Arkivet kan i værste fald ende med at blive et historisk skævvredet billede af den store konsensus om samarbejdspolitikken, og at ikke alle danskerne var mod besættelsesmagten.
I diskussionen om "heltearkivet" er det også på sin plads at nævne den aktuelle udenrigspolitik, hvor Danmark er en del af besættelsesstyrken i Irak. Her er vi alle som borgere i Danmark bundet af regeringens samarbejde med USA. Det er dog ikke ensbetydende med, at vi er enige med VK's mål og midler. Ligesom de første modstandsfolk ikke var antidemokrater, fordi de underløb samarbejdspolitikken ved at yde aktiv modstand, så er vi heller ikke antidemokrater, fordi vi forholder os kritisk til besættelsen i Irak.
Hvem husker ikke statsminister Anders Fogh Rasmussens (AFR) markante udmelding 28. august 2003 i anledning af 60-året for augustoprøret, der fik besættelsestidens samarbejdsregering til at gå af. Udmeldingen stemplede samarbejdspolitikken som umoralsk og underkendte fastholdelsen af fredsbesættelsen fra samarbejdspartiernes side. AFR argumenterede dermed implicit for, at det var legitimt at angribe Irak i 2003, da styret var totalitært.
Moderne politikere skal ifølge statsministerens moral aktivt bekæmpe totalitarisme og ikke som besættelsestidens samarbejdspolitikere hælde til tilpasning og samarbejde med de totalitære regimer. Set i denne sammenhæng er det forståeligt, at kulturministeren er villig til at finansiere et heltearkiv for modstandsfolkene. Regeringen har brug for danske helte, der kan støtte den aktuelle udenrigspolitik.
Vi håber, at de historikere, der skal deltage i opbygningen af arkivet, er bevidste om, at besættelsestiden politiseres ind i den aktuelle værdikamp, som føres af regeringen jf. kulturministerens angreb på venstrefløjen, de kulturradikale og senest muslimerne.
Budskabet fra os lyder, at der er afgørende forskel på, om kulturministeren sætter penge af til et subjektivt, smalt heltearkiv med fokus på de gamle modstandskæmpere, eller om ministeren finansierer skabelsen af en oplysningsmæssig, "objektiv", bred database med vægt på besættelsestidens mange aspekter.

søndag den 16. oktober 2005

Hvorfor kun et heltearkiv? Hvorfor ikke et skurkearkiv?

Opinion i Berlingske Tidende, 16. oktober 2005
Skrevet sammen med Peter Knudsen, historiker

Kulturminister Brian Mikkelsen vil lave et »heltearkiv«, men med hvem? Og til hvilket formål i nutiden?
Vi undrer os som historielærere i gymnasiet over begrebet »heltearkiv«.
Hvorfor kun sætte fokus på borgerne, der aktivt gik imod regeringens samarbejdspolitik?
Det bliver et underligt arkiv, som i sin sammensætning af personnavne giver et skævt billede af befolkningens ønske om ikke at kaste landet ud i en modstandskamp mod nazisterne. I den nationalromantiske optik hos kulturministeren er der ikke plads til »skurkene«. Her tænker vi på Frikorps Danmark med 12.000 ansøgere og de danske nazister.

Arkivet kan i værste fald ende med at blive et historisk skævvredet billede af den store konsensus om samarbejdspolitikken og at ikke alle danskerne var mod besættelsesmagten.
I diskussionen om »heltearkivet« er det også på sin plads at nævne den aktuelle udenrigspolitik, hvor Danmark er en del af besættelsesstyrken i Irak. Her er vi alle som borgere i Danmark bundet af regeringens samarbejde med USA. Det er dog ikke ensbetydende med, at vi er enige i VKs mål og midler. Ligesom de første modstandsfolk ikke var antidemokrater, fordi de underløb samarbejdspolitikken ved at yde aktiv modstand, så er vi heller ikke antidemokrater, fordi vi forholder os kritisk til besættelsen i Irak. Hvem husker ikke statsminister Anders Fogh Rasmussens markante udmelding 28. august 2003, i anledning af 60-året for augustoprøret, der fik besættelsetidens samarbejdsregering til at gå af. Udmeldingen stemplede samarbejdspolitikken som umoralsk og underkendte fastholdelsen af fredsbesættelsen fra samarbejdspartiernes side.
Anders Fogh Rasmussen argumenterede dermed implicit for, at det var legitimt at angribe Irak 2003, da styret var totalitært. Moderne politikere skal ifølge statsministerens moral aktivt bekæmpe totalitarisme og ikke som besættelsestidens samarbejdspolitikere hælde til tilpasning og samarbejde med de totalitære regimer.
Set i denne sammenhæng er det forståeligt, at kulturministeren er villig til at finansiere et værdigt heltearkiv for modstandsfolkene. Regeringen har brug for danske helte, der kan støtte den aktuelle udenrigspolitik.
Vi håber, at de historikere, der skal deltage i opbygningen af arkivet, er bevidste om, at besættelsestiden politiseres ind i den aktuelle værdikamp, som føres af regeringen, jævnfør kulturministerens angreb på venstrefløjen, de kulturradikale og senest muslimerne.
Budskabet fra os lyder, at der er afgørende forskel på, om kulturministeren sætter penge af til et subjektivt, smalt heltearkiv med fokus på de gamle modstandskæmpere, eller om ministeren finansierer skabelsen af en oplysningsmæssig »objektiv« bred database med vægt på besættelsestidens mange aspekter.