Læserbrev i Vejle Amts Folkeblad, 26. oktober 2005
Skrevet sammen med Peter Knudsen, historiker
Tak til Kulturminister Brian Mikkelsen for hans svar i Fredericia Dagblad d. 20.10. på vores kommentarer til ideen om at lave en »Frihedskæmper database«. Selvom den restriktive arkivlov formodentlig løsnes, efterlader Mikkelsen dog flere ubesvarede spørgsmål i sit svar. Afklaringen af ministerens ide er af afgørende betydning for de videre planer med databasen. 60-året for besættelsestidens afslutning må ikke ende med kun at blive en national-romantisk hyldest til de relativ få i befolkningen, der aktivt gjorde modstand mod tyskerne og samarbejdspolitikken. Dette komplekse politiske spil opfanges på ingen måde i Mikkelsens udspil til en data-base, der kan ende med at blive den halve sandhed.
Helt ærligt...!
I afklaringen af rammerne for databasen er begrebet »helt« afgørende. I sit svar til os tager Mikkelsen afstand fra en journalistisk anvendelse af udtrykket »heltearkiv«. Men hvem kan kritisere den pågældende journalist for at bruge dette udtryk, når man læser Mikkelsens kronik i Berlingske Tidende? For hvem er heltene fra besættelsestiden? Var samarbejdspolitikerne helte fordi de afbød krig i landet? Eller var de naive og umoralske som statsminister Anders Fogh Rasmussen hævder det? Mikkelsen mener det er vanskeligt at undersøge fjendens helte - men det er altså også historisk interessant. Man kunne f.eks. anvende værket: »Under hagekors og dannebrog«, hvor danskere i Waffen SS på Østfronten er grundigt undersøgt.
Udvid data-basen
Besættelsestiden er for Mikkelsen og Fogh Rasmussen en vanskelig periode at forsimple. Deres forsøg på skabe en sort-hvid historiefortælling, hvor befolkningen stod sammen mod tyskerne, står i kontrast med vores historieundervisning i gymnasiet. Her skal vi som fagansvarlige uddanne unge til selvstændigt at kunne analysere komplekse historiske samfundsforhold ud fra flere synsvinkler. Besættelsestidens historie er en vigtig brik i vores fælles selvforståelse og identitet. Især er selvforståelsen vigtig når vi som danskere befinder os i en ny udenrigspolitisk situation med den danske styrke i Irak. Entydig heltedyrkelse baseret på enkeltpersoner og -begivenheder kommer vi ikke langt med. Hvis målet er at styrke de unges historiebevidsthed, burde ministeren supplere sin frihedskæmper database ved at gøre Gads leksikon om dansk besættelsestid 1940-45, elektronisk tilgængelig. Kombinationen af enkeltoplysninger om frihedskæmpere og formidling af forskning i besættelsestiden, vil tilgodese flere interesser, så besættelsestiden derved bliver et spejl for borgerne i det 21. århundrede, når de sidste frihedskæmpere ikke længere kan fortælle.
Skrevet sammen med Peter Knudsen, historiker
Tak til Kulturminister Brian Mikkelsen for hans svar i Fredericia Dagblad d. 20.10. på vores kommentarer til ideen om at lave en »Frihedskæmper database«. Selvom den restriktive arkivlov formodentlig løsnes, efterlader Mikkelsen dog flere ubesvarede spørgsmål i sit svar. Afklaringen af ministerens ide er af afgørende betydning for de videre planer med databasen. 60-året for besættelsestidens afslutning må ikke ende med kun at blive en national-romantisk hyldest til de relativ få i befolkningen, der aktivt gjorde modstand mod tyskerne og samarbejdspolitikken. Dette komplekse politiske spil opfanges på ingen måde i Mikkelsens udspil til en data-base, der kan ende med at blive den halve sandhed.Helt ærligt...!
I afklaringen af rammerne for databasen er begrebet »helt« afgørende. I sit svar til os tager Mikkelsen afstand fra en journalistisk anvendelse af udtrykket »heltearkiv«. Men hvem kan kritisere den pågældende journalist for at bruge dette udtryk, når man læser Mikkelsens kronik i Berlingske Tidende? For hvem er heltene fra besættelsestiden? Var samarbejdspolitikerne helte fordi de afbød krig i landet? Eller var de naive og umoralske som statsminister Anders Fogh Rasmussen hævder det? Mikkelsen mener det er vanskeligt at undersøge fjendens helte - men det er altså også historisk interessant. Man kunne f.eks. anvende værket: »Under hagekors og dannebrog«, hvor danskere i Waffen SS på Østfronten er grundigt undersøgt.
Udvid data-basen
Besættelsestiden er for Mikkelsen og Fogh Rasmussen en vanskelig periode at forsimple. Deres forsøg på skabe en sort-hvid historiefortælling, hvor befolkningen stod sammen mod tyskerne, står i kontrast med vores historieundervisning i gymnasiet. Her skal vi som fagansvarlige uddanne unge til selvstændigt at kunne analysere komplekse historiske samfundsforhold ud fra flere synsvinkler. Besættelsestidens historie er en vigtig brik i vores fælles selvforståelse og identitet. Især er selvforståelsen vigtig når vi som danskere befinder os i en ny udenrigspolitisk situation med den danske styrke i Irak. Entydig heltedyrkelse baseret på enkeltpersoner og -begivenheder kommer vi ikke langt med. Hvis målet er at styrke de unges historiebevidsthed, burde ministeren supplere sin frihedskæmper database ved at gøre Gads leksikon om dansk besættelsestid 1940-45, elektronisk tilgængelig. Kombinationen af enkeltoplysninger om frihedskæmpere og formidling af forskning i besættelsestiden, vil tilgodese flere interesser, så besættelsestiden derved bliver et spejl for borgerne i det 21. århundrede, når de sidste frihedskæmpere ikke længere kan fortælle.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar