Hvorfor kun et heltearkiv? Hvorfor ikke et skurkearkiv?

Opinion i Berlingske Tidende, 16. oktober 2005
Skrevet sammen med Peter Knudsen, historiker

Kulturminister Brian Mikkelsen vil lave et »heltearkiv«, men med hvem? Og til hvilket formål i nutiden?
Vi undrer os som historielærere i gymnasiet over begrebet »heltearkiv«.
Hvorfor kun sætte fokus på borgerne, der aktivt gik imod regeringens samarbejdspolitik?
Det bliver et underligt arkiv, som i sin sammensætning af personnavne giver et skævt billede af befolkningens ønske om ikke at kaste landet ud i en modstandskamp mod nazisterne. I den nationalromantiske optik hos kulturministeren er der ikke plads til »skurkene«. Her tænker vi på Frikorps Danmark med 12.000 ansøgere og de danske nazister.

Arkivet kan i værste fald ende med at blive et historisk skævvredet billede af den store konsensus om samarbejdspolitikken og at ikke alle danskerne var mod besættelsesmagten.
I diskussionen om »heltearkivet« er det også på sin plads at nævne den aktuelle udenrigspolitik, hvor Danmark er en del af besættelsesstyrken i Irak. Her er vi alle som borgere i Danmark bundet af regeringens samarbejde med USA. Det er dog ikke ensbetydende med, at vi er enige i VKs mål og midler. Ligesom de første modstandsfolk ikke var antidemokrater, fordi de underløb samarbejdspolitikken ved at yde aktiv modstand, så er vi heller ikke antidemokrater, fordi vi forholder os kritisk til besættelsen i Irak. Hvem husker ikke statsminister Anders Fogh Rasmussens markante udmelding 28. august 2003, i anledning af 60-året for augustoprøret, der fik besættelsetidens samarbejdsregering til at gå af. Udmeldingen stemplede samarbejdspolitikken som umoralsk og underkendte fastholdelsen af fredsbesættelsen fra samarbejdspartiernes side.
Anders Fogh Rasmussen argumenterede dermed implicit for, at det var legitimt at angribe Irak 2003, da styret var totalitært. Moderne politikere skal ifølge statsministerens moral aktivt bekæmpe totalitarisme og ikke som besættelsestidens samarbejdspolitikere hælde til tilpasning og samarbejde med de totalitære regimer.
Set i denne sammenhæng er det forståeligt, at kulturministeren er villig til at finansiere et værdigt heltearkiv for modstandsfolkene. Regeringen har brug for danske helte, der kan støtte den aktuelle udenrigspolitik.
Vi håber, at de historikere, der skal deltage i opbygningen af arkivet, er bevidste om, at besættelsestiden politiseres ind i den aktuelle værdikamp, som føres af regeringen, jævnfør kulturministerens angreb på venstrefløjen, de kulturradikale og senest muslimerne.
Budskabet fra os lyder, at der er afgørende forskel på, om kulturministeren sætter penge af til et subjektivt, smalt heltearkiv med fokus på de gamle modstandskæmpere, eller om ministeren finansierer skabelsen af en oplysningsmæssig »objektiv« bred database med vægt på besættelsestidens mange aspekter.