Venstres skønmaleri af skolestarten

Læserbrev i Fredericia Dagblad og Vejle Amts Folkeblad, 14. august 2006

I dag starter folkeskolen, men alt er ikke ved det gamle. Et nyt folkeskoleforlig vedtaget af V, K, DF og S skal søsættes. Et af de nye elementer er skriftlige undervisningsplaner for alle elever, i alle fag og på alle niveauer. Det har Venstres Flemming Damgaard Larsen kækt taget forskud på, ved i lørdags at melde ud, at planerne skal sikre en god skolestart. Larsen fremstiller forliget, herunder de nationale tests og undervisningsplanerne som en styrkelse af fagligheden og skole-hjem-samarbejdet. Med fare for at ødelægge Larsens sensommeroptimisme er det på sin plads at kradse i MF'erens opfattelse af virkeligheden, idet folkeskoleforliget, herunder undervisningsplanerne ikke er problemfrie. En undersøgelse lavet af Ugebrevet Mandag Morgen, i juni måned, giver dog et mere dystert billede at vores folkeskole. Her har man spurgt 231 skoleledere om deres vurdering af udvalgte områder.

Under pres
42 % af skolelederne melder f.eks. tilbage at de vurderer at lærerne er under pres og at de ansatte er tynget af stemningen omkring folkeskolen. Lærerne vurderes til at være skoletrætte. Skolelederne vurderer også at: »Politikernes evne til at skaffe sig et nuanceret indblik i skolens problematikker og indsatser som klart ringe. Deres evne og vilje til at forstå og støtte skolens mangfoldighed og pligten til at udføre undervisningsmæssige og sociale opgaver - i modsætning til friskolerne er stærkt forringet...« Som om det ikke var nok med negative meldinger fra skolelederne, viser det sig at to ud af tre lærere fra årgang 1998 overvejer at skifte job væk fra folkeskolen.
Hvorfor skaber Flemming Damgaard Larsen så et skønmaleri over folkeskolen? Larsen bruger folkeskolen til at profilere Venstres hårde linje overfor den offentlige sektor. Folkeskoleforliget er hermed endnu et eksempel på hvorledes en offentlig institution presses til at levere målbare ydelser i et velfærdsmarked. Det offentlige styres som en serviceorganisation.

SF har sagt nej til folkeskoleforliget ud fra en ide om at skønmaleriet ikke holder i virkeligheden. Derfor ønsker vi sikring af det kommunale selvstyre ved at overlade mere selvbestemmelse til den enkelte skole og kommune. Kommunerne kan godt løfte opgaven om at uddanne vores børn til fremtidens samfund. Det kræver tillid til at skolelederne, lærerne, bedre skolebudgetter, præcise krav til forældrene og elevdemokrati får gode vækstbetingelser. Skoleudvikling er nemlig ikke kun et spørgsmål om optimering af den enkelte elevs faglige udbytte, ud fra central styring og PISA-undersøgelser!

Freden er truet

Læserbrev i Fredericia Dagblad og Vejle Amts Folkeblad, den 7. august 2006

SF afviser den tiltagende stempling af alle muslimer som nazisttilhængere, voldelige, religiøst fanatiske, og utilregnelige. Senest har Knud Madsen fra DF påstået at palæstinenserne kun får børn så de hele tiden er nok til at kunne slå flest mulige israelere ihjel.
Det er urimeligt at påstå at familietraditioner, der stammer fra en landbrugskultur, skal forstås som en centralt dirigeret reproduktionspolitik, der har til formål at oversvømme en fjende. Det virker som en slags tragikomisk konspirationsteori, når Knud Madsen også påstår at palæstinenserne, i Danmark udgør en 5. kolonne, der kun får børn, for at kunne overtage magten i samfundet.
SF accepterer ikke at de Mellemøstlige konflikter overføres til danske forhold. Muslimer er ikke genetisk disponeret for vold og ødelæggelse. At palæstinenserne i Danmark får børn fordi de har planer om overtage Danmark er altså at pervertere Darwins forståelse af arternes overlevelse. Denne biologisme, hvor pseudo-racer sættes over for hinanden, blokerer for forståelsen af de kulturelle, religiøse og sociale konflikter, der reelt eksisterer mellem vestlige demokratier og koranbaserede muslimske samfund.
SF ser det som et problem at den danske udenrigspolitik er svejset sammen med den højreorienterede amerikanske udenrigspolitik. Vi er som nation kommet væk fra en fredssøgende linje og slået ind på en USA-ledet militaristisk aktivistisk linje. Konsekvensen heraf er at vi er involveret i kampe i Afghanistan og Irak. Desuden støtter vi USA's linje i FN, ved at undlade at stemme for resolutioner der fordømmer kamphandlingerne i Libanon og Israel. Værre er det at DF, ved Søren Espersen, forlanger aktive kamphandlinger af danske tropper i Afghanistan. SF finder det uacceptabelt at danske tropper skal bruges til aktiv krigsførsel - det må aldrig blive vores udenrigspolitik at skabe brændpunkter i Verden. Danmark bidrager desværre ikke positivt til fred i Mellemøsten med den nuværende VK-regerings politik. Regeringens støtteparti DF, spiller på krigstromme. DF bærer flittigt ved til det brændende bål ved ensidigt at tage Israels parti og ved at påstå at konflikterne i Mellemøsten hænger sammen med vores egne problemer med integration af mellemøstlige indvandrere. Vejen til fred er altså ikke udslettelse af al muslimsk eksistens nationalt og globalt.
I SF vil vi en anden vej - der er baseret på demokratisk dialog, ligeværdighed og nuanceret kulturforståelse. Disse værdier er grundlaget for at kunne løse integrationsproblemerne.