I dag starter folkeskolen, men alt er ikke ved det gamle. Et nyt folkeskoleforlig vedtaget af V, K, DF og S skal søsættes. Et af de nye elementer er skriftlige undervisningsplaner for alle elever, i alle fag og på alle niveauer. Det har Venstres Flemming Damgaard Larsen kækt taget forskud på, ved i lørdags at melde ud, at planerne skal sikre en god skolestart. Larsen fremstiller forliget, herunder de nationale tests og undervisningsplanerne som en styrkelse af fagligheden og skole-hjem-samarbejdet. Med fare for at ødelægge Larsens sensommeroptimisme er det på sin plads at kradse i MF'erens opfattelse af virkeligheden, idet folkeskoleforliget, herunder undervisningsplanerne ikke er problemfrie. En undersøgelse lavet af Ugebrevet Mandag Morgen, i juni måned, giver dog et mere dystert billede at vores folkeskole. Her har man spurgt 231 skoleledere om deres vurdering af udvalgte områder.
Under pres
42 % af skolelederne melder f.eks. tilbage at de vurderer at lærerne er under pres og at de ansatte er tynget af stemningen omkring folkeskolen. Lærerne vurderes til at være skoletrætte. Skolelederne vurderer også at: »Politikernes evne til at skaffe sig et nuanceret indblik i skolens problematikker og indsatser som klart ringe. Deres evne og vilje til at forstå og støtte skolens mangfoldighed og pligten til at udføre undervisningsmæssige og sociale opgaver - i modsætning til friskolerne er stærkt forringet...« Som om det ikke var nok med negative meldinger fra skolelederne, viser det sig at to ud af tre lærere fra årgang 1998 overvejer at skifte job væk fra folkeskolen.
Hvorfor skaber Flemming Damgaard Larsen så et skønmaleri over folkeskolen? Larsen bruger folkeskolen til at profilere Venstres hårde linje overfor den offentlige sektor. Folkeskoleforliget er hermed endnu et eksempel på hvorledes en offentlig institution presses til at levere målbare ydelser i et velfærdsmarked. Det offentlige styres som en serviceorganisation.
SF har sagt nej til folkeskoleforliget ud fra en ide om
at skønmaleriet ikke holder i virkeligheden. Derfor ønsker vi sikring af det kommunale selvstyre ved at overlade mere selvbestemmelse til den enkelte skole og kommune. Kommunerne kan godt løfte opgaven om at uddanne vores børn til fremtidens samfund. Det kræver tillid til at skolelederne, lærerne, bedre skolebudgetter, præcise krav til forældrene og elevdemokrati får gode vækstbetingelser. Skoleudvikling er nemlig ikke kun et spørgsmål om optimering af den enkelte elevs faglige udbytte, ud fra central styring og PISA-undersøgelser!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar