Velfærd: Moderne fællesskab eller gårdmands-liberalisme?

Læserbrev i Fredericia Dagblad, d. 30. maj 2009

SF giver med sit reformprogram en politisk ramme for, hvordan udviklingen skal præges de næste år. Det virker ikke som om at det aktuelle bud fra venstrefløjen er obligatorisk læsestof for Venstres folketingskandidater selvom SF er udråbt af den midlertidige statsminister Lars Løkke Rasmussen, til at være en politisk modstander, der skal bekæmpes med alle midler.S

Den manglende viden om SF's politik er tydelig hos den lokale Venstrekandidat til Folketinget, Niels Martin Vind, der ærke-liberalt maner et skræmmebillede af SF's sundhedspolitik frem i avisen forleden.

Helt grundlæggende vil SF med reformprogrammet, ikke fjerne borgernes personlige ansvar i vores velfærdssamfund. SF arbejder politisk for at skabe en god start for alle borgere. Her spiller sundhed en afgørende rolle, da mad, motion og forbrug i hjemmet præger opvæksten afgørende. Hjem med en lav årsindkomst har oftere madvaner med for meget sukker og fedt samt for lidt vitaminer. Det fysiske aktivitetsniveau er heller ikke tilfredsstillende. Det resulterer i livsstilssygdomme, der er socialt betingede.

Her mener SF, at det offentlige skal støtte disse indkomstgrupper ved at pasnings- og uddannelsesinstitutionerne kan give børn og unge sunde måltider samt motionsvaner.

I samarbejde med forældrene, børnene og de unge skal der arbejdes for, at børnene erhverver sig det sunde liv i institutioner af høj kvalitet.

Samarbejdet skal ikke, som Niels Martin Vind tror, være formynderisk, statskontrollerende og regelstyret. Vores offentlige sektor skal i stedet støtte og styrke borgeren i at træffe gode daglige sundhedsvalg.

Det kan ikke som Venstre tror, klares med sundhedskampagner formuleret på papir. Venstres politiske mantra om at individet altid selv vælger det rigtige, holder heller ikke i virkeligheden.

Virkeligheden er, at forældrene er travlt optagede på arbejdsmarkedet. Det betyder, at den primære opdragelse glider over til det pædagogiske personale. Hvorfor skal pædagogerne så ikke have muligheden for at smøre økologiske leverpostejsmadder med børnene eller samle de unge på skolerne til lange frokostpauser som i det svenske skolesystem? Det er ren tilbageskuende gårdmands-ideologi, når det fornægtes at sundhedsansvaret for børn og unge i høj grad ligger hos de offentlige institutioner og det professionelle personale.

SF's ideal er, at ansvaret for børn og unges sundhed sker i et samarbejde mellem forældre og personale.

Vi ser ikke dette som en vinder-tabersituation mellem det private og offentlige, men forsøger at være ansvarlige over for den udfordrende sundhedsudvikling, der aktuelt og på lang sigt truer vores velfærdsøkonomi.

Fælles fremtid eller mere individualisme

Debat i Fredericia Dagblad, 6. maj 2009

SF er blevet et styrket parti siden 2005, hvor Villy Søvndal løbende har fået reorganiseret partiet i indhold og form. Derfor oplever SF nu et øget politisk pres fra Venstre, der registrerer at hver femte vælger peger på folkesocialismen som en troværdig politisk bevægelse.

Et af Venstres skræmmebilleder formuleres af Venstres folketingskandidat, Niels Martin Vind, der fremfører, at SF ikke respekterer den private ejendomsret. Det gør SF selvfølgelig.
Virksomhedernes hensyn til den økonomiske bundlinje i finanskrisen er forståelig. Men de sociale og økonomiske konsekvenser ender for ofte hos kommunerne, der står magtesløse tilbage.
Et større samarbejde mellem alle parter er derfor til fælles bedste.

SF har en vision om at få inddraget medarbejderne mere i virksomhedernes produktudvikling, personalets kompetencer og demokratisk repræsentation.
Flere virksomhedsledelser beder om lønnedgang hos de ansatte, når de er lukningstruede.
Hvorfor kan de ansatte så ikke bede om øget indflydelse, når der skal rykkes sammen om at beholde danske arbejdspladser.

Et andet skræmmebillede af SF er, at vores sundhedspolitik bygger på forbud.
SF ønsker mere lighed i adgangen til sygehusene og et stop for den tiltagende ulighed som følge af den overpris på sundhedsydelserne, som den borgerlige VK-regering har håndfodret og forgyldt de private hospitaler med i en længere årrække.
SF vil tænke sundheden ind i arbejdsmiljø, differentieret moms på fødevarer og miljøforbedringer.
SF har længe arbejdet for sund mad i folkeskolerne og mulighed for mere motion - det kan den gymnastikglade Niels Martin Vind da vel ikke se som en politisk katastrofe.
Når han satser så hårdt på, at individet skal tage ansvar for egne handlinger betyder det vel også, at fællesskabet ikke skal dække individets udgifter, når sundhedsregningen kommer som følge af at ryge, spise fedt og sukker i overdreven grad.

Danmark har en stærk tradition for fælles lighedsbaseret velfærd, der dækker grundlæggende behov ved bl.a. sygdom, uddannelse og personlige udviklingsmuligheder.
Hvis Niels Martin Vind har støtte til sin liberalisme hos Venstres topledelse, signalerer det et markant politisk skift fra Venstres accept af velfærdsstaten, under Anders Fogh Rasmussen, mod mere minimalstat.

Hvis man som borger kan se, at liberalismen ikke er svaret på den igangværende finanskrise, klimaudfordringen og tiltagende antiglobale nationalisme, er der et alternativ i et fornyet politisk centrum-venstre med SF, S og R.

Det er nemlig ikke et valg mellem frihed eller regler, men derimod et valg mellem fællesskab eller individualisme.