Debat i Fredericia Dagblad, 6. maj 2009
SF er blevet et styrket parti siden 2005, hvor Villy Søvndal løbende har fået reorganiseret partiet i indhold og form. Derfor oplever SF nu et øget politisk pres fra Venstre, der registrerer at hver femte vælger peger på folkesocialismen som en troværdig politisk bevægelse.
Et af Venstres skræmmebilleder formuleres af Venstres folketingskandidat, Niels Martin Vind, der fremfører, at SF ikke respekterer den private ejendomsret. Det gør SF selvfølgelig.
Virksomhedernes hensyn til den økonomiske bundlinje i finanskrisen er forståelig. Men de sociale og økonomiske konsekvenser ender for ofte hos kommunerne, der står magtesløse tilbage.
Et større samarbejde mellem alle parter er derfor til fælles bedste.
SF har en vision om at få inddraget medarbejderne mere i virksomhedernes produktudvikling, personalets kompetencer og demokratisk repræsentation.
Flere virksomhedsledelser beder om lønnedgang hos de ansatte, når de er lukningstruede.
Hvorfor kan de ansatte så ikke bede om øget indflydelse, når der skal rykkes sammen om at beholde danske arbejdspladser.
Et andet skræmmebillede af SF er, at vores sundhedspolitik bygger på forbud.
SF ønsker mere lighed i adgangen til sygehusene og et stop for den tiltagende ulighed som følge af den overpris på sundhedsydelserne, som den borgerlige VK-regering har håndfodret og forgyldt de private hospitaler med i en længere årrække.
SF vil tænke sundheden ind i arbejdsmiljø, differentieret moms på fødevarer og miljøforbedringer.
SF har længe arbejdet for sund mad i folkeskolerne og mulighed for mere motion - det kan den gymnastikglade Niels Martin Vind da vel ikke se som en politisk katastrofe.
Når han satser så hårdt på, at individet skal tage ansvar for egne handlinger betyder det vel også, at fællesskabet ikke skal dække individets udgifter, når sundhedsregningen kommer som følge af at ryge, spise fedt og sukker i overdreven grad.
Danmark har en stærk tradition for fælles lighedsbaseret velfærd, der dækker grundlæggende behov ved bl.a. sygdom, uddannelse og personlige udviklingsmuligheder.
Hvis Niels Martin Vind har støtte til sin liberalisme hos Venstres topledelse, signalerer det et markant politisk skift fra Venstres accept af velfærdsstaten, under Anders Fogh Rasmussen, mod mere minimalstat.
Hvis man som borger kan se, at liberalismen ikke er svaret på den igangværende finanskrise, klimaudfordringen og tiltagende antiglobale nationalisme, er der et alternativ i et fornyet politisk centrum-venstre med SF, S og R.
Det er nemlig ikke et valg mellem frihed eller regler, men derimod et valg mellem fællesskab eller individualisme.
SF er blevet et styrket parti siden 2005, hvor Villy Søvndal løbende har fået reorganiseret partiet i indhold og form. Derfor oplever SF nu et øget politisk pres fra Venstre, der registrerer at hver femte vælger peger på folkesocialismen som en troværdig politisk bevægelse.
Et af Venstres skræmmebilleder formuleres af Venstres folketingskandidat, Niels Martin Vind, der fremfører, at SF ikke respekterer den private ejendomsret. Det gør SF selvfølgelig.
Virksomhedernes hensyn til den økonomiske bundlinje i finanskrisen er forståelig. Men de sociale og økonomiske konsekvenser ender for ofte hos kommunerne, der står magtesløse tilbage.
Et større samarbejde mellem alle parter er derfor til fælles bedste.
SF har en vision om at få inddraget medarbejderne mere i virksomhedernes produktudvikling, personalets kompetencer og demokratisk repræsentation.Flere virksomhedsledelser beder om lønnedgang hos de ansatte, når de er lukningstruede.
Hvorfor kan de ansatte så ikke bede om øget indflydelse, når der skal rykkes sammen om at beholde danske arbejdspladser.
Et andet skræmmebillede af SF er, at vores sundhedspolitik bygger på forbud.
SF ønsker mere lighed i adgangen til sygehusene og et stop for den tiltagende ulighed som følge af den overpris på sundhedsydelserne, som den borgerlige VK-regering har håndfodret og forgyldt de private hospitaler med i en længere årrække.
SF vil tænke sundheden ind i arbejdsmiljø, differentieret moms på fødevarer og miljøforbedringer.
SF har længe arbejdet for sund mad i folkeskolerne og mulighed for mere motion - det kan den gymnastikglade Niels Martin Vind da vel ikke se som en politisk katastrofe.
Når han satser så hårdt på, at individet skal tage ansvar for egne handlinger betyder det vel også, at fællesskabet ikke skal dække individets udgifter, når sundhedsregningen kommer som følge af at ryge, spise fedt og sukker i overdreven grad.
Danmark har en stærk tradition for fælles lighedsbaseret velfærd, der dækker grundlæggende behov ved bl.a. sygdom, uddannelse og personlige udviklingsmuligheder.
Hvis Niels Martin Vind har støtte til sin liberalisme hos Venstres topledelse, signalerer det et markant politisk skift fra Venstres accept af velfærdsstaten, under Anders Fogh Rasmussen, mod mere minimalstat.
Hvis man som borger kan se, at liberalismen ikke er svaret på den igangværende finanskrise, klimaudfordringen og tiltagende antiglobale nationalisme, er der et alternativ i et fornyet politisk centrum-venstre med SF, S og R.
Det er nemlig ikke et valg mellem frihed eller regler, men derimod et valg mellem fællesskab eller individualisme.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar