En ny undersøgelse fra forældreorganisationen, Skole og Samfund, viser at undervisningsminister Bertel Haarder enten skal revidere sin egen positive vurdering af folkeskolernes undervisningsmiljø eller fremsætte pålidelig dokumentation for sine udsagn.
Sidste lørdag skrev Haarder i flere aviser at han var imponeret over at elever fra en skole i Roskilde selv gjorde deres toiletter rene; og at det blev en drøm at gå på toilettet.Haarder møder ifølge hans egne ord som regel flotte og velfungerende skoler. Undersøgelsen fra Skole og Samfund giver et modsat og nedslående billede.
Ved at sammenligne de aktuelle forhold 2008 med en identisk undersøgelse fra 1999 viser rundspørgen blandt skolebestyrelsesformændene at tre ud af fire skoler har udskudt vedligeholdelsesarbejder på grund af pengemangel. Halvdelen af skolerne har rengøringsproblemer. 1/3 af skolerne har svamp-problemer. 2/3 af skolerne har forringede skolemøbler og legeredskaber. Antallet af lokaler på 46-60 m2 er faldet fra 48 procent i 1999 til kun i 2009 at udgøre 28 procent. (Klassekvotienterne er formodentlig ikke faldet dramatisk i samme periode)
Hvordan kan Haarder overse disse fakta? Det nytter ikke noget at Haarder skyder skylden på kommunerne. Kommunernes økonomi er presset af skattestoppet og besværliggør dermed en langsigtet investeringspolitik på folkeskoleområdet når det er svært at holde serviceniveauet på f.eks. ældreområdet. Det nytter ikke at pege på såkaldt forøgede anlægsudgifter, der ifølge Haarder er 2.9 mia. kr. i år når Dansk Byggeri understreger at efterslæbet i vedligeholdelsen kræver en investering på 2.0 mia. pr. år frem til 2011.
Regeringens dårlige toiletomdømme, WC-gate, stoppes altså ikke af engangsinvesteringer på den aktuelle finanslov. Haarder fremstiller skolernes fysiske rammer ud fra Arbejdstilsynets undersøgelser. Her undgår han at fortælle at det er personalets forhold som undersøges. Elevernes forhold er ikke til undersøgelse da de ikke er omfattet af arbejdsmiljølovgivningen. Det betyder f.eks. at voksne på deres arbejde principielt kan kræve 12 m3 luftvolumen mens elever i moderne byggeri kun kan forvente 6 m3 luftvolumen.
Det er helt afgørende at der skabes enighed om folkeskolens fysiske tilstand. Desuden er det nødvendigt at definere folkeskolen som en arbejdsplads, der hviler på en national fysisk standard, som retter op på nedslidningen og forsømmelsen siden 2001.
Det kræver, at undervisningsministeren besinder sig og ser virkeligheden i øjnene og ikke kun baserer skolepolitikken på solskinshistorierne. Folkets skole skal have de bedste vækstbetingelser. Skolen rummer jo næste generations arbejdskraft til fælles bedste.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar