Bundrekord i integrationsvilje i Dansk Folkeparti

Læserbrev i Vejle Amts Folkeblad, 21. december 2005

Svar til MF Hans Kristian Skibby, Dansk Folkeparti:
Tak for et meget hurtigt svar på debatindlægget »Hjemmehjælp efter hudfarve«. Det er betryggende at se hvorledes den forsvarspolitiske ordfører for Dansk Folkeparti tager forsvaret af den enkelte ældre borger alvorligt. Det er godt for demokratiet at MF'ere engagerer sig i lokaldebatten, men jeg venter stadig spændt på en tilkendegivelse fra de nyvalgte byrødder fra DF-Fredericia.
Du mener at være anklaget for racisme, men hvis du nærlæser indlægget har jeg overhovedet ikke nævnt ordet racisme i.f.m. min kritik af at jeres socialordfører, Pia Kristensen, der ser det som problemløst at ældre fravælger hjemmehjælpere af anden herkomst. Dansk Folkepartis politiske offerrolle som det tavse flertals stemme på Christiansborgs bonede gulve må snart finde sin afslutning og borgerne i samfundet må forstå at I ikke ønsker nogen form for integration for de herboende nydanskere. Dette underbygges klart i jeres udlændingepolitiske oplæg fra feb. 2005, som ikke rummer ét eneste konstruktivt forslag til integration af nydanskerne via arbejdsmarkedet. I adskiller jer som parti klart ved at være meget negative overfor selve ideen med at arbejde løser integrationsproblemer. Ved konstant at ville begrænse nydanskerne arbejdsmæssigt, skabe et kulturelt fjendebillede af indvandrermiljøerne samt forankre danskheden i en forestilling der mest af alt minder om Den gamle By i Århus kommer vi altså ikke videre i integrationen. Konkret modarbejder DF, med fortolkningen af fritvalgsordningen, Integrationsminister Rikke Hvilshøjs vision om at skaffe 25.000 nydanskere i arbejde inden 2010. Alle danske borgere er ifølge grundloven ligestillede uanset køn, alder, religion og race. Hvis der er utryghed hos den ældre kan der arrangeres føl-ordninger som skaber dialog mellem den ældre og plejepersonalet. Omvendt kan der religiøst begrundede forbehold hos f.eks. muslimske kvinder i forhold til at skulle vaske- og pleje ældre mandlige borgere. Her må hele samfundet generelt arbejde på at skabe tilfredsstillende kompromisser mellem religiøse borgere og varetagelsen af arbejdsfunktioner.
Meldingen fra SF er, at partiet ikke går ind for at samfundet indrettes efter nogen som helst religion - men at der skal herske respekt for kulturforskelle. SF vil - og kan - ikke forhindre ældre borgere i at bestemme hvem der skal ind i deres hjem når det drejer sig om privat pasning. Men når det offentlige skal varetage plejeopgaverne er det helt grundlæggende at de ansatte i hjemmeplejen er ligeværdige uanset hudfarve.

Hjemmehjælper efter hudfarve

Læserbrev i Vejle Amts Folkeblad, 19. december 2005

Kommunalvalget er overstået, men den politiske udvikling står ikke stille. SF fik et ekstra mandat i Fredericia og gik frem fra 2 mandater til 3. Mindre bevågenhed fik fremgangen hos Dansk Folkeparti, der fordoblede sit mandattal fra 1 til 2. Derfor er det interessant at spørge til hvorledes de to nye byrødder fra DF forholder sig til at partiets socialordfører og formand for Christiansborgs Socialudvalg, Pia Kristensen, mener at ældre skal kunne ønske sig fri for hjemmehjælpere af udenlandsk herkomst.
Spørgsmålet er relevant, idet Pia Kristensen i en pressemeddelelse skriver følgende: »Hvis hjemmehjælpere af udenlandsk herkomst fravælges er det problemløst«. Synspunktet kan have afgørende betydning for plejesektorens udvikling set i lyset af »Fritvalgs-ordningen« hvor alle hjemmehjælpsmodtagere har ret til at vælge mellem forskellige leverandører af hjemmehjælp.
Hvis de lokale DF'ere i Fredericia bakker op om deres socialordfører, med loven i ryggen, bliver det spændende at se hvem der bestemmer over udformningen af den kommunale hjemmehjælp. Hvis der gives medhold i at ældre kan afvise at modtage hjemmehjælpere af udenlandsk herkomst er det dog ikke problemløst , men problemfyldt:
For det første sender gammeldanskerne et fjendtligt signal til nydanskerne om, at de er uværdige til at passe og pleje alle ældre danske borgere. Hvis tryghedshensynet udrenser forskellige grupper af nydanskere, sætter det integrationen endnu mere i stå end den er i forvejen. Modsat skal ældre nydanskere selvfølgelig heller ikke kunne påberåbe sig ret til at kræve den rette etniske hjemmehjælp finansieret over skattebilletten.
For det andet er det en juridisk glidebane når samfundet opdeler arbejdsmarkedet efter køn, race, alder og religion alt efter hvilken funktion, der skal løses. Hvad nu hvis de samme ældre der fik en hvid hjemmehjælper også forlanger en hvid sygeplejerske eller en hvid læge? Skal samfundet så også af hensyn til den ældres tryghed skifte personalet ud? Det er fundamentalt at samfundet fastholder den juridiske ligeværdighed. Den går fløjten hvis det offentlige arbejdsmarked indretter sig efter tilfældige antipatier, misforståelser og fremmedfjendske holdninger. Desperate arbejdsløse nydanskere med masser af arbejdslyst er mere tilbøjelige til at acceptere lavere løn og dårligere arbejdsvilkår. Det offentlige kan med realistiske og fornuftige uddannelses- og praktikforløb f.eks. i ældreplejen være et alternativ til et privat arbejdsmarked der for øjeblikket ikke påtager sig et reelt medansvar i integrationen af nydanskerne.
I stigende grad påvirkes den kommunale service af Regeringen og Dansk Folkepartis flertal på Christiansborg. Derfor er det nødvendigt at Dansk Folkepartis nye medlemmer af byrådet melder klart ud hvor de står i forhold til Pia Kristensens ideer om fritvalgsordningen.

Alle historierne skal frem i lyset

Læserbrev i Vejle Amts Folkeblad, 26. oktober 2005
Skrevet sammen med Peter Knudsen, historiker

Tak til Kulturminister Brian Mikkelsen for hans svar i Fredericia Dagblad d. 20.10. på vores kommentarer til ideen om at lave en »Frihedskæmper database«. Selvom den restriktive arkivlov formodentlig løsnes, efterlader Mikkelsen dog flere ubesvarede spørgsmål i sit svar. Afklaringen af ministerens ide er af afgørende betydning for de videre planer med databasen. 60-året for besættelsestidens afslutning må ikke ende med kun at blive en national-romantisk hyldest til de relativ få i befolkningen, der aktivt gjorde modstand mod tyskerne og samarbejdspolitikken. Dette komplekse politiske spil opfanges på ingen måde i Mikkelsens udspil til en data-base, der kan ende med at blive den halve sandhed.

Helt ærligt...!
I afklaringen af rammerne for databasen er begrebet »helt« afgørende. I sit svar til os tager Mikkelsen afstand fra en journalistisk anvendelse af udtrykket »heltearkiv«. Men hvem kan kritisere den pågældende journalist for at bruge dette udtryk, når man læser Mikkelsens kronik i Berlingske Tidende? For hvem er heltene fra besættelsestiden? Var samarbejdspolitikerne helte fordi de afbød krig i landet? Eller var de naive og umoralske som statsminister Anders Fogh Rasmussen hævder det? Mikkelsen mener det er vanskeligt at undersøge fjendens helte - men det er altså også historisk interessant. Man kunne f.eks. anvende værket: »Under hagekors og dannebrog«, hvor danskere i Waffen SS på Østfronten er grundigt undersøgt.

Udvid data-basen
Besættelsestiden er for Mikkelsen og Fogh Rasmussen en vanskelig periode at forsimple. Deres forsøg på skabe en sort-hvid historiefortælling, hvor befolkningen stod sammen mod tyskerne, står i kontrast med vores historieundervisning i gymnasiet. Her skal vi som fagansvarlige uddanne unge til selvstændigt at kunne analysere komplekse historiske samfundsforhold ud fra flere synsvinkler. Besættelsestidens historie er en vigtig brik i vores fælles selvforståelse og identitet. Især er selvforståelsen vigtig når vi som danskere befinder os i en ny udenrigspolitisk situation med den danske styrke i Irak. Entydig heltedyrkelse baseret på enkeltpersoner og -begivenheder kommer vi ikke langt med. Hvis målet er at styrke de unges historiebevidsthed, burde ministeren supplere sin frihedskæmper database ved at gøre Gads leksikon om dansk besættelsestid 1940-45, elektronisk tilgængelig. Kombinationen af enkeltoplysninger om frihedskæmpere og formidling af forskning i besættelsestiden, vil tilgodese flere interesser, så besættelsestiden derved bliver et spejl for borgerne i det 21. århundrede, når de sidste frihedskæmpere ikke længere kan fortælle.

Heltearkiv - et skævt billede af besættelsen

Debat i Politiken, 20. oktober 2005
Skrevet sammen med Peter Knudsen, historiker

Vi undrer os som historielærere i gymnasiet over begrebet "heltearkiv". Hvorfor kun sætte fokus på borgere, der aktivt gik imod regeringens samarbejdspolitik. Det bliver et underligt arkiv, som i sin sammensætning af personnavne giver et skævt billede af befolkningens ønske om ikke at kaste landet ud i en modstandskamp mod nazisterne. I den nationalromantiske optik hos kulturministeren er der ikke plads til "skurkene". Her tænker vi på Frikorps Danmark med 12.000 ansøgere og de danske nazister.
Arkivet kan i værste fald ende med at blive et historisk skævvredet billede af den store konsensus om samarbejdspolitikken, og at ikke alle danskerne var mod besættelsesmagten.
I diskussionen om "heltearkivet" er det også på sin plads at nævne den aktuelle udenrigspolitik, hvor Danmark er en del af besættelsesstyrken i Irak. Her er vi alle som borgere i Danmark bundet af regeringens samarbejde med USA. Det er dog ikke ensbetydende med, at vi er enige med VK's mål og midler. Ligesom de første modstandsfolk ikke var antidemokrater, fordi de underløb samarbejdspolitikken ved at yde aktiv modstand, så er vi heller ikke antidemokrater, fordi vi forholder os kritisk til besættelsen i Irak.
Hvem husker ikke statsminister Anders Fogh Rasmussens (AFR) markante udmelding 28. august 2003 i anledning af 60-året for augustoprøret, der fik besættelsestidens samarbejdsregering til at gå af. Udmeldingen stemplede samarbejdspolitikken som umoralsk og underkendte fastholdelsen af fredsbesættelsen fra samarbejdspartiernes side. AFR argumenterede dermed implicit for, at det var legitimt at angribe Irak i 2003, da styret var totalitært.
Moderne politikere skal ifølge statsministerens moral aktivt bekæmpe totalitarisme og ikke som besættelsestidens samarbejdspolitikere hælde til tilpasning og samarbejde med de totalitære regimer. Set i denne sammenhæng er det forståeligt, at kulturministeren er villig til at finansiere et heltearkiv for modstandsfolkene. Regeringen har brug for danske helte, der kan støtte den aktuelle udenrigspolitik.
Vi håber, at de historikere, der skal deltage i opbygningen af arkivet, er bevidste om, at besættelsestiden politiseres ind i den aktuelle værdikamp, som føres af regeringen jf. kulturministerens angreb på venstrefløjen, de kulturradikale og senest muslimerne.
Budskabet fra os lyder, at der er afgørende forskel på, om kulturministeren sætter penge af til et subjektivt, smalt heltearkiv med fokus på de gamle modstandskæmpere, eller om ministeren finansierer skabelsen af en oplysningsmæssig, "objektiv", bred database med vægt på besættelsestidens mange aspekter.

Hvorfor kun et heltearkiv? Hvorfor ikke et skurkearkiv?

Opinion i Berlingske Tidende, 16. oktober 2005
Skrevet sammen med Peter Knudsen, historiker

Kulturminister Brian Mikkelsen vil lave et »heltearkiv«, men med hvem? Og til hvilket formål i nutiden?
Vi undrer os som historielærere i gymnasiet over begrebet »heltearkiv«.
Hvorfor kun sætte fokus på borgerne, der aktivt gik imod regeringens samarbejdspolitik?
Det bliver et underligt arkiv, som i sin sammensætning af personnavne giver et skævt billede af befolkningens ønske om ikke at kaste landet ud i en modstandskamp mod nazisterne. I den nationalromantiske optik hos kulturministeren er der ikke plads til »skurkene«. Her tænker vi på Frikorps Danmark med 12.000 ansøgere og de danske nazister.

Arkivet kan i værste fald ende med at blive et historisk skævvredet billede af den store konsensus om samarbejdspolitikken og at ikke alle danskerne var mod besættelsesmagten.
I diskussionen om »heltearkivet« er det også på sin plads at nævne den aktuelle udenrigspolitik, hvor Danmark er en del af besættelsesstyrken i Irak. Her er vi alle som borgere i Danmark bundet af regeringens samarbejde med USA. Det er dog ikke ensbetydende med, at vi er enige i VKs mål og midler. Ligesom de første modstandsfolk ikke var antidemokrater, fordi de underløb samarbejdspolitikken ved at yde aktiv modstand, så er vi heller ikke antidemokrater, fordi vi forholder os kritisk til besættelsen i Irak. Hvem husker ikke statsminister Anders Fogh Rasmussens markante udmelding 28. august 2003, i anledning af 60-året for augustoprøret, der fik besættelsetidens samarbejdsregering til at gå af. Udmeldingen stemplede samarbejdspolitikken som umoralsk og underkendte fastholdelsen af fredsbesættelsen fra samarbejdspartiernes side.
Anders Fogh Rasmussen argumenterede dermed implicit for, at det var legitimt at angribe Irak 2003, da styret var totalitært. Moderne politikere skal ifølge statsministerens moral aktivt bekæmpe totalitarisme og ikke som besættelsestidens samarbejdspolitikere hælde til tilpasning og samarbejde med de totalitære regimer.
Set i denne sammenhæng er det forståeligt, at kulturministeren er villig til at finansiere et værdigt heltearkiv for modstandsfolkene. Regeringen har brug for danske helte, der kan støtte den aktuelle udenrigspolitik.
Vi håber, at de historikere, der skal deltage i opbygningen af arkivet, er bevidste om, at besættelsestiden politiseres ind i den aktuelle værdikamp, som føres af regeringen, jævnfør kulturministerens angreb på venstrefløjen, de kulturradikale og senest muslimerne.
Budskabet fra os lyder, at der er afgørende forskel på, om kulturministeren sætter penge af til et subjektivt, smalt heltearkiv med fokus på de gamle modstandskæmpere, eller om ministeren finansierer skabelsen af en oplysningsmæssig »objektiv« bred database med vægt på besættelsestidens mange aspekter.

Erritsøs (måske) nye bytorv - Er det løsningen?

Læserbrev i Fredericia Dagblad, 24. september 2005
Skrevet sammen med Dorte Henschke, byrådskandidat SF

I en stor forsideartikel, i Fredericia Dagblad den 7.9.05, berettes der om sure miner hos erhvervsudvikler Jan Poulsen, borgmesteren og Vejle Amt, idet miljøministeren har vendt tommelfingeren nedad over for en erhvervsplan om at anlægge et butikscenter ved motorvejsnedkørslen. Motorvejens dynamik og tiltagende trafik trækker investorerne hen, hvor der tegner sig et økonomisk afkast. Det betyder at det gamle Erritsø Bytorv fremstår, som uinteressant for investorerne, idet der ikke kan være plads til flere butikker og biler.
SF Fredericia mener, at det er problematisk. Etableringen af det nye bytorv ved motorvejsnedkørslen vil give en øget omsætning i kraft af, at pendlerne kan ordne deres indkøb til og fra arbejde - men hvorfor er det er kun pendlerne, som er i fokus i forhold til bydelen? Argumentet for at satse ensidig på udvidelsen af området er, at det giver flere arbejdspladser, hvilket er godt nok. Men det drejer sig grundlæggende om, at bydelen skal betragtes som en helhed. SF i Fredericia fastholder fokus på, at det gl. bytorv ikke må glemmes pga. det nye bytorvs muligheder. Det gl. bytorv ligger i centrum af Erritsø og er et naturligt indkøbssted for billøse og fastboende Erritsøere. Især ældre, børnefamilier og unge vil få svært ved at komme til det nye center, der oplagt skabes for pendlerne med biler. I SF er vi villige til at arbejde med ideen om en udvidelse af indkøbsmulighederne ved motorvejsnedkørslen, men det skal ske sammen med en handlingsplan for, hvordan det gl. Erritsø bytorv kan blive et reelt samlingssted for en hastigt voksende bydel. Konkret betyder det lokale multihuse med sundhedscentre, cafeer, borgerhaver, skaterbaner mv. Der skal fastholdes en balance mellem den bilbaserede vækstfilosofi og borgernes nærmiljø i Erritsø.