Kære læser.
Der er megen debat om grundlæggende politiske værdier og rettigheder i det danske samfund.
SF vælger at tage direkte aktiv del i værdidebatten om politisk ytringsfrihed, demokrati og medbestemmelse.
Villy Søvndal markerer sig kraftigt i.f.t. muslimske fundamentalisters angreb på demokratiet. Det støtter jeg idet vi som politisk parti må vise at vi fastholder grundlæggende frihedsrettigheder i samfundet. Det er ikke for at dømme alle muslimer over en kam når ekstreme muslimer kritiseres for at foragte demokratiet.
Det er afgørende at det er fundamentalismen vi skal være på vagt over for. Den kan i sidst ende være totalitær d.v.s. at der ikke skabes plads for individuelle meninger om f.eks. lighed mellem kønnene, adskillelse mellem stat og religion samt retten til at kritisere religiøse symboler. Det betyder ikke at man i samfundet uhæmmet skal bespotte religioners symboler, men religion kan altså ikke ophøjes til ikke at blive kritiseret.
Jeg tror at vi på lang sigt støtter integrationen af muslimerne ved at tage afstand fra de ekstremt religiøse muslimers pres på demokratiet. Det er helt afgørende at fastholde at muslimer sagtens kan være demokratiske. Tænk nu på hvor meget indvandrerne holder af de grundlæggende politiske frihedsrettigheder.
Hverken Regeringen eller DF har patent på vores demokrati - socialister mener det også alvorligt når demokratiet antastes af religionen.
lørdag den 8. marts 2008
onsdag den 5. marts 2008
Heltearkiv forsimpler
Opinion i Berlingske Tidende, 5. marts 2008
I sidste uge offentliggjorde Kulturministeriet at der gives 1 mio. kr. til at Frihedsmuseet etablerer en offentlig tilgængelig database over danske modstandsfolk 1940-1945.
Egentlig er det en god ide at skabe øget offentlig adgang til besættelsestiden, men rammen for databasen er kritisabel af følgende grunde.
For det første kommer databasen kun til at rumme oplysninger på danske helte som ydede modstand mod den tyske nazistiske besættelsesmagt. Dermed opstår der risiko for at borgere, danske folkeskole- og gymnasieelever får et ensidigt billede af hvorledes det danske samfund reagerede på besættelsen. Ensidigheden opstår ved at det ikke bliver muligt at søge elektroniske oplysninger på de mange grupper og enkeltpersoner der indgik et samarbejde med besættelsesmagten.
Hvorfor kommer samarbejdspolitikerne i samlingsregeringen ikke med i databasen? De bekæmpede aktivt, via det danske politi, de første modstandsfolk 1940 til august 1943? Befolkningen accepterede også hensynet til lov og orden for ikke at udfordre tyskerne militært.
Der kan heller ikke søges oplysninger på det samarbejdende erhvervsliv og landbrug, der med samarbejdsregeringens accept, udbyggede Ålborg flyvestation, byggede Vestkystforsvaret, leverede våben og fødevarer. Hvorfor er dette økonomiske bånd ikke interessant for Kulturministeren? Denne gråzone af samarbejde med tyskerne blev overgået af en lang række af skurke, der direkte hjalp nazismen. Her er etableringen af Frikorps Danmark juni 1941 et af de klareste beviser for at Danmark var dybt splittet i opfattelsen af nazismen.
Disse mange grupperinger får ikke plads i databasen og det kommer derfor til at skævvride de historiske fakta og erodere erindringen om den manglende modstand mod tyskerne. I vores elektroniske videnssamfund får det langt større effekt end etableringen af mindelunde og mindestene over de faldne modstandsfolk.
Kulturministerens motiver til at lade Frihedsmuseet lave basen virker umiddelbart ædle og oplysende. Men databasen skal ses som en del af VK-regeringens værdikamp for borgerlige værdier. Her indgår kampen om historien, herunder besættelsestiden, som en vigtig brik, hvor der kan skabes folkelig opbakning for den aktuelle kamp for demokratiet i Danmark og ude i den store verden.
Det er skuffende at de professionelle historikere i universitetsverdenen ikke holder en armslængde til målrettede politikere der manipulerer med fortiden til nutidig brug. Det er åbenbart mere bekvemt at forholde sig kritisk til en afsluttet fortid end at forholde sig kritisk til politikerne som tydeligvis har en lang arm ind i forskernes arbejde.
Ansvaret for grundforskningen dvs. nuanceret og dækkende fakta om fortiden bør ligge hos forskerne og ikke den siddende kulturminister.
I sidste uge offentliggjorde Kulturministeriet at der gives 1 mio. kr. til at Frihedsmuseet etablerer en offentlig tilgængelig database over danske modstandsfolk 1940-1945.
Egentlig er det en god ide at skabe øget offentlig adgang til besættelsestiden, men rammen for databasen er kritisabel af følgende grunde.
For det første kommer databasen kun til at rumme oplysninger på danske helte som ydede modstand mod den tyske nazistiske besættelsesmagt. Dermed opstår der risiko for at borgere, danske folkeskole- og gymnasieelever får et ensidigt billede af hvorledes det danske samfund reagerede på besættelsen. Ensidigheden opstår ved at det ikke bliver muligt at søge elektroniske oplysninger på de mange grupper og enkeltpersoner der indgik et samarbejde med besættelsesmagten.
Hvorfor kommer samarbejdspolitikerne i samlingsregeringen ikke med i databasen? De bekæmpede aktivt, via det danske politi, de første modstandsfolk 1940 til august 1943? Befolkningen accepterede også hensynet til lov og orden for ikke at udfordre tyskerne militært.
Der kan heller ikke søges oplysninger på det samarbejdende erhvervsliv og landbrug, der med samarbejdsregeringens accept, udbyggede Ålborg flyvestation, byggede Vestkystforsvaret, leverede våben og fødevarer. Hvorfor er dette økonomiske bånd ikke interessant for Kulturministeren? Denne gråzone af samarbejde med tyskerne blev overgået af en lang række af skurke, der direkte hjalp nazismen. Her er etableringen af Frikorps Danmark juni 1941 et af de klareste beviser for at Danmark var dybt splittet i opfattelsen af nazismen.
Disse mange grupperinger får ikke plads i databasen og det kommer derfor til at skævvride de historiske fakta og erodere erindringen om den manglende modstand mod tyskerne. I vores elektroniske videnssamfund får det langt større effekt end etableringen af mindelunde og mindestene over de faldne modstandsfolk.
Kulturministerens motiver til at lade Frihedsmuseet lave basen virker umiddelbart ædle og oplysende. Men databasen skal ses som en del af VK-regeringens værdikamp for borgerlige værdier. Her indgår kampen om historien, herunder besættelsestiden, som en vigtig brik, hvor der kan skabes folkelig opbakning for den aktuelle kamp for demokratiet i Danmark og ude i den store verden.
Det er skuffende at de professionelle historikere i universitetsverdenen ikke holder en armslængde til målrettede politikere der manipulerer med fortiden til nutidig brug. Det er åbenbart mere bekvemt at forholde sig kritisk til en afsluttet fortid end at forholde sig kritisk til politikerne som tydeligvis har en lang arm ind i forskernes arbejde.
Ansvaret for grundforskningen dvs. nuanceret og dækkende fakta om fortiden bør ligge hos forskerne og ikke den siddende kulturminister.
mandag den 3. marts 2008
Hvorfor kun mindes heltene i besættelsestiden?
Synspunkt i Fredericia Dagblad og Vejle Amts Folkeblad, 3. marts 2008
I sidste uge offentliggjorde Kulturministeriet at der gives 1 mio. kr. til at Frihedsmuseet etablerer en offentlig tilgængelig database over danske modstandsfolk 1940-1945.
Egentlig er det en god ide at skabe øget offentlig adgang til informationer om besættelsestiden, men rammen for databasen er kritisabel af følgende grunde.
For det første kommer databasen kun til at rumme oplysninger på danske helte som ydede modstand mod den tyske nazistiske besættelsesmagt. Dermed opstår der risiko for at borgere, danske folkeskole- og gymnasieelever får et ensidigt billede af hvorledes det danske samfund reagerede på besættelsen. Ensidigheden opstår ved at det ikke bliver muligt at søge elektroniske oplysninger på de mange grupper og enkeltpersoner der indgik et samarbejde med besættelsesmagten.
Der kan heller ikke søges oplysninger på det samarbejdende erhvervsliv og landbrug, der med samarbejdsregeringens accept, udbyggede Ålborg flyvestation, byggede Vestkystforsvaret, leverede våben og fødevarer. Hvorfor er dette økonomiske bånd ikke interessant for Kulturministeren? Denne gråzone af samarbejde med tyskerne blev overgået af en lang række af skurke, der direkte hjalp nazismen. Her er etableringen af Frikorps Danmark juni 1941 et af de klareste beviser for at Danmark var dybt splittet i opfattelsen af nazismen.
Grupperingerne får ikke plads i databasen og det kommer derfor til at skævvride de historiske fakta og erodere erindringen om den manglende modstand mod tyskerne. I vores elektroniske videnssamfund får det langt større effekt end etableringen af mindelunde og mindestene over de faldne modstandsfolk.
For det andet virker Kulturministerens motiver til at lade Frihedsmuseet lave basen umiddelbart fornuftige. Men databasen skal ses som en del af VK-regeringens værdikamp for borgerlige værdier. Her indgår kampen om historien, herunder besættelsestiden, som en vigtig brik, hvor der kan skabes folkelig opbakning for den aktuelle kamp for demokratiet i Danmark og ude i den store verden.
Afslutningsvis er det nedslående at de professionelle historikere i universitetsverdenen ikke holder en armslængde til målrettede politikere der manipulerer med fortiden til nutidig brug. Det er åbenbart mere bekvemt at forholde sig kritisk til en afsluttet fortid end at forholde sig kritisk til politikerne som tydeligvis har en lang arm ind i forskernes arbejde.
Ansvaret for grundforskningen dvs. nuanceret og dækkende fakta om fortiden bør ligge hos forskerne og ikke den siddende kulturminister.
I sidste uge offentliggjorde Kulturministeriet at der gives 1 mio. kr. til at Frihedsmuseet etablerer en offentlig tilgængelig database over danske modstandsfolk 1940-1945.
Egentlig er det en god ide at skabe øget offentlig adgang til informationer om besættelsestiden, men rammen for databasen er kritisabel af følgende grunde.
For det første kommer databasen kun til at rumme oplysninger på danske helte som ydede modstand mod den tyske nazistiske besættelsesmagt. Dermed opstår der risiko for at borgere, danske folkeskole- og gymnasieelever får et ensidigt billede af hvorledes det danske samfund reagerede på besættelsen. Ensidigheden opstår ved at det ikke bliver muligt at søge elektroniske oplysninger på de mange grupper og enkeltpersoner der indgik et samarbejde med besættelsesmagten.
Der kan heller ikke søges oplysninger på det samarbejdende erhvervsliv og landbrug, der med samarbejdsregeringens accept, udbyggede Ålborg flyvestation, byggede Vestkystforsvaret, leverede våben og fødevarer. Hvorfor er dette økonomiske bånd ikke interessant for Kulturministeren? Denne gråzone af samarbejde med tyskerne blev overgået af en lang række af skurke, der direkte hjalp nazismen. Her er etableringen af Frikorps Danmark juni 1941 et af de klareste beviser for at Danmark var dybt splittet i opfattelsen af nazismen.
Grupperingerne får ikke plads i databasen og det kommer derfor til at skævvride de historiske fakta og erodere erindringen om den manglende modstand mod tyskerne. I vores elektroniske videnssamfund får det langt større effekt end etableringen af mindelunde og mindestene over de faldne modstandsfolk.
For det andet virker Kulturministerens motiver til at lade Frihedsmuseet lave basen umiddelbart fornuftige. Men databasen skal ses som en del af VK-regeringens værdikamp for borgerlige værdier. Her indgår kampen om historien, herunder besættelsestiden, som en vigtig brik, hvor der kan skabes folkelig opbakning for den aktuelle kamp for demokratiet i Danmark og ude i den store verden.
Afslutningsvis er det nedslående at de professionelle historikere i universitetsverdenen ikke holder en armslængde til målrettede politikere der manipulerer med fortiden til nutidig brug. Det er åbenbart mere bekvemt at forholde sig kritisk til en afsluttet fortid end at forholde sig kritisk til politikerne som tydeligvis har en lang arm ind i forskernes arbejde.
Ansvaret for grundforskningen dvs. nuanceret og dækkende fakta om fortiden bør ligge hos forskerne og ikke den siddende kulturminister.
søndag den 2. marts 2008
Kommunalpolitisk landsmøde på Ryslinge Højskole
SF har i weekenden holdt kommunalpolitisk landsmøde.
I weekenden arbejdede vi i partiet med at informere hinanden om tilstanden ude i kommunerne og regionerne. Det ser ikke godt ud med den økonomiske situation, hvor mange kommuner tvinges til at genåbne budgetterne for at undgå at blive straffet af finansministeren ved 2009 budgettet.
Sammenholdet eller mangel på samme i Kommunernes Landsforening var også på dagsordenen. Her vil SF arbejde for at det bliver styrket så de udsatte kommuner ikke bliver tabt i den generelle samfundsvækst.
Det kommende kommunalvalg 2009 bliver et meget vigtigt valg for SF for vi skal holde fast i den positive fremgang ude i kommunerne og regionerne.
Vi vil gå ind i valget med stor gejst og vise at valgsejren 2007 ikke var en tilfældighed.
Personligt deltog jeg i et kursus i hvorledes det gode møde skabes.
Det er et særkende for SF at partiet giver plads til at alle bliver hørt og at gode argumenter er grundlaget for de politiske beslutninger.
Sidst, men ikke mindst var det herligt at høre Villy Søvndal give en status på de aktuelle politiske forhold og give en peptalk til det lokale politiske arbejde.
Vi er mange som ser frem til en spændende kommunal valgkamp der allerede er startet.
Håber du vil bakke SF op med din stemme eller deltagelse.
I weekenden arbejdede vi i partiet med at informere hinanden om tilstanden ude i kommunerne og regionerne. Det ser ikke godt ud med den økonomiske situation, hvor mange kommuner tvinges til at genåbne budgetterne for at undgå at blive straffet af finansministeren ved 2009 budgettet.
Sammenholdet eller mangel på samme i Kommunernes Landsforening var også på dagsordenen. Her vil SF arbejde for at det bliver styrket så de udsatte kommuner ikke bliver tabt i den generelle samfundsvækst.
Det kommende kommunalvalg 2009 bliver et meget vigtigt valg for SF for vi skal holde fast i den positive fremgang ude i kommunerne og regionerne.
Vi vil gå ind i valget med stor gejst og vise at valgsejren 2007 ikke var en tilfældighed.
Personligt deltog jeg i et kursus i hvorledes det gode møde skabes.
Det er et særkende for SF at partiet giver plads til at alle bliver hørt og at gode argumenter er grundlaget for de politiske beslutninger.
Sidst, men ikke mindst var det herligt at høre Villy Søvndal give en status på de aktuelle politiske forhold og give en peptalk til det lokale politiske arbejde.
Vi er mange som ser frem til en spændende kommunal valgkamp der allerede er startet.
Håber du vil bakke SF op med din stemme eller deltagelse.
Abonner på:
Kommentarer (Atom)