søndag den 2. marts 2008

Kommunalpolitisk landsmøde på Ryslinge Højskole

SF har i weekenden holdt kommunalpolitisk landsmøde.

I weekenden arbejdede vi i partiet med at informere hinanden om tilstanden ude i kommunerne og regionerne. Det ser ikke godt ud med den økonomiske situation, hvor mange kommuner tvinges til at genåbne budgetterne for at undgå at blive straffet af finansministeren ved 2009 budgettet.

Sammenholdet eller mangel på samme i Kommunernes Landsforening var også på dagsordenen. Her vil SF arbejde for at det bliver styrket så de udsatte kommuner ikke bliver tabt i den generelle samfundsvækst.

Det kommende kommunalvalg 2009 bliver et meget vigtigt valg for SF for vi skal holde fast i den positive fremgang ude i kommunerne og regionerne.
Vi vil gå ind i valget med stor gejst og vise at valgsejren 2007 ikke var en tilfældighed.

Personligt deltog jeg i et kursus i hvorledes det gode møde skabes.
Det er et særkende for SF at partiet giver plads til at alle bliver hørt og at gode argumenter er grundlaget for de politiske beslutninger.

Sidst, men ikke mindst var det herligt at høre Villy Søvndal give en status på de aktuelle politiske forhold og give en peptalk til det lokale politiske arbejde.

Vi er mange som ser frem til en spændende kommunal valgkamp der allerede er startet.
Håber du vil bakke SF op med din stemme eller deltagelse.

Ingen kommentarer: