Haarders kreative bogføring

Læserbrev i Jyllands-Posten, 6. oktober 2008

Der har siden skolestarten i august været en tiltagende debat om, hvorvidt størrelsen af de nye gymnasieklasser samt klasser med mere end 30 elever har en negativ effekt på elevernes udbytte af undervisningen.

Diskussionen blev igangsat af Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS), hvor formanden Mina Bernardini rykkede ud med nøgletal, som påviste en dramatisk stigning i elevtallet ud fra gymnasieskolernes egne hjemmesider.
Undervisningsministeren mødte op med en anklage om, at DGS-formanden er kommunist, og at tallene sidste år viste, at klasserne kun lå på 26 elever.

Endvidere returnerer Haarder, at rektorerne på landets gymnasier ikke har økonomiske grunde til at spare ved at sætte klassekvotienterne op, at rektorerne med det nye selveje har lov til at bestemme klassekvotienterne, og at der ikke er nogen sammenhæng mellem store klasser og ringere undervisningsudbytte og større frafald.

Problemer
Så skulle alt være i skønneste orden, hvad angår diskussionen om kvaliteten af de danske ungdomsuddannelser.
Men SF ser følgende problemer i denne nye udvikling i gymnasiet;
Det er et stort problem, at regeringen igen ignorerer forskningens resultater, fordi det ikke passer til liberaliseringen af gymnasiesektoren.
Ved Haarders afvisning af den pædagogiske forskning bekræftes rektorerne i, at det er politisk acceptabelt at sætte klassestørrelserne i vejret for at optimere deres lokale råderum.
Kortsigtet udnytter rektorerne ud fra økonomiske grunde deres muligheder, men langsigtet betaler eleverne ved et dårligere fagligt udbytte, og lærerne betaler den mentale og pædagogiske regning i form af nedslidning.

SF er foruroliget over, at den økonomiske tænkning svækker det overordnede mål at give 95 pct. af en ungdomsårgang en ungdomsuddannelse.
Bekymringen bekræftes i, at tallene viger fra 83 pct. til 80 pct. over en kort årrække.
Faldet kan selvfølgelig skyldes andre forhold, men som påvist af forskningsresultaterne er det de bogsvage elever, som først falder fra i ungdomsuddannelserne.
SF efterlyser rektorerne, der genstarter det pædagogiske ansvar, samt en undervisningsminister, der kommer ud af 1980'ernes liberale genrejsning af den offentlige sektor og melder sig ind i videnssamfundet anno 2008.

Gymnasiesektoren mangler en fagansvarlig undervisningsminister og ikke en ideologisk bekæmper af social lighed

En splittet VK-regering svigter frihedsrettighederne

Læserbrev i Fredericia Dagblad og Vejle Amts Folkeblad, 11. april 2008

OL i Kina udfordrer de vestlige demokratiers ide om at de har retten til at kalde sig mønstersamfund. Kina repræsenterer et mysterium med sin voldsomme økonomiske kapitalisme i en etpartistat
Vestlige politikere har stiltiende måtte acceptere landets totalitære håndtering af grundlæggende frihedsrettigheder da Kina udgør en økonomisk kæmpe på det globale marked.

Denne pragmatiske og realistiske linje udspiller sig også hos vores lokale landsformand for Venstres Ungdom Thomas Banke når han skoser den konservative Kulturminister Brian Mikkelsen for at ville boykotte OL i Beijing. For en gangs skyld er jeg som SF’er på linje med Kulturministerens mavefornemmelse og det er første gang det sker.

Hvordan kan en regering, med Fogh Rasmussen og Haarder i front, kritiserer besættelsestidens samarbejdspolitik med nazisterne, når de indirekte støtter de kinesiske kommunisters undertrykkelse af grundlæggende frihedsrettigheder?
Selv samme regering sendte Danmark i krig i marts 2003 for at bl.a. at hjælpe det irakiske folk med at komme af med diktatoren Saddam Hussein.
Hvor er sammenhængen i vores udenrigspolitik når det gælder forsvaret for universelle frihedsrettigheder.

Thomas Bankes argumentation med at politik og sport er to adskilte verdner er håbløst naiv. Ved at deltage i kinesernes iscenesættelse af OL er Danmark med til at bekræfte Kina i det fine internationale selskab. OL er ikke sportens begivenhed alene, men i høj grad storpolitik. Tænk bare på Hitlers OL-show i 1936, USA’s forsøg på at boykotte Legene i Sovjetunionen i 1980, samt udelukkelsen af Sydafrika før Legene i 1994. Kort sagt er der behov for at regeringen ikke længere lurepasser på de øvrige EU-lande og holder op med ensidigt at tænke i markedsandele. Stå fast ved de grundlæggende principper om at der ikke gives støtte til systematisk frihedskrænkende lande og boykot i stedet OL-legene aktivt.

Fratag idrætsudøverne ansvaret for politisk stillingtagen til Kinas undertrykkelsespolitik i Tibet. Gør rent bord og sæt de politiske værdier højere i EU-regi end frygten for den umiddelbare økonomiske sanktion som kineserne formodentlig udløser over for de lande der vælger at boykotte.

Det er skuffende at Venstre som tidligere har stået for borgerlige frihedselskende værdier, nu kravler rundt på alle fire, i vild forvirring, og skælder ud på principfaste borgerlige som Brian Mikkelsen.

SF har taget stilling og står fast på et NEJ til Kinas OL-show, som dækker over mange politiske lig i lasten.

Landsmøde i København med 700 tilmeldte

Så er det tid til at deltage i landsmødet i Falkonercenteret i København.
Det bliver et dejligt og positivt landsmøde på baggrund af den formidable mandatfremgang ved sidste valg fra 11 til 23 mandater.
Desuden er partiets medlemstal fordoblet i voldsomt tempo det sidste år.

Hovedindholdet for mig ved landsmødet er at knytte yderligere kontakter til andre partiaktive i kommunerne. typisk tales der meget med andre fra Kolding og Vejle.
Her vil vi diskutere valgkampsstrategi ved det kommende kommunalvalg 2009.
Det bliver afgørende at vi lokalt kan fremvise mærkbare og synlige kommunalpolitiske resultater.

personligt er jeg involveret i et stort lege- og idrætspladsprojekt på den lokale skole. Ideen er udviklet i bestyrelsen og omfatter samarbejde med personalegrupperne dvs. lærerne og pædagogerne, eleverne, erhvervslivet, kommunens skoleforvaltning, byrådsmedlemmer og legepladsfirmaer.
Det giver tilslutning at praktisere sin politiske vilje til fælles bedste.
Selv borgerlige vælger vil gerne støtte de gode ideer lokalt og det giver en mulighed for at de også flytter deres stemme ved det kommende kommunalvalg.

Vores formand Villy er god og samler partiet, men vi skal også kunne selv.

Skriv endelig hvis du har kommentarer til udviklingen på landsmødet - jeg vender tilbage søndag aften og fortæller om hovedbegivenhederne fra landsmødet.

Godt at Villy Søvndal argumenterer for frihedsrettigheder

Kære læser.

Der er megen debat om grundlæggende politiske værdier og rettigheder i det danske samfund.
SF vælger at tage direkte aktiv del i værdidebatten om politisk ytringsfrihed, demokrati og medbestemmelse.

Villy Søvndal markerer sig kraftigt i.f.t. muslimske fundamentalisters angreb på demokratiet. Det støtter jeg idet vi som politisk parti må vise at vi fastholder grundlæggende frihedsrettigheder i samfundet. Det er ikke for at dømme alle muslimer over en kam når ekstreme muslimer kritiseres for at foragte demokratiet.

Det er afgørende at det er fundamentalismen vi skal være på vagt over for. Den kan i sidst ende være totalitær d.v.s. at der ikke skabes plads for individuelle meninger om f.eks. lighed mellem kønnene, adskillelse mellem stat og religion samt retten til at kritisere religiøse symboler. Det betyder ikke at man i samfundet uhæmmet skal bespotte religioners symboler, men religion kan altså ikke ophøjes til ikke at blive kritiseret.

Jeg tror at vi på lang sigt støtter integrationen af muslimerne ved at tage afstand fra de ekstremt religiøse muslimers pres på demokratiet. Det er helt afgørende at fastholde at muslimer sagtens kan være demokratiske. Tænk nu på hvor meget indvandrerne holder af de grundlæggende politiske frihedsrettigheder.

Hverken Regeringen eller DF har patent på vores demokrati - socialister mener det også alvorligt når demokratiet antastes af religionen.

Heltearkiv forsimpler

Opinion i Berlingske Tidende, 5. marts 2008

I sidste uge offentliggjorde Kulturministeriet at der gives 1 mio. kr. til at Frihedsmuseet etablerer en offentlig tilgængelig database over danske modstandsfolk 1940-1945.
Egentlig er det en god ide at skabe øget offentlig adgang til besættelsestiden, men rammen for databasen er kritisabel af følgende grunde.

For det første kommer databasen kun til at rumme oplysninger på danske helte som ydede modstand mod den tyske nazistiske besættelsesmagt. Dermed opstår der risiko for at borgere, danske folkeskole- og gymnasieelever får et ensidigt billede af hvorledes det danske samfund reagerede på besættelsen. Ensidigheden opstår ved at det ikke bliver muligt at søge elektroniske oplysninger på de mange grupper og enkeltpersoner der indgik et samarbejde med besættelsesmagten.
Hvorfor kommer samarbejdspolitikerne i samlingsregeringen ikke med i databasen? De bekæmpede aktivt, via det danske politi, de første modstandsfolk 1940 til august 1943? Befolkningen accepterede også hensynet til lov og orden for ikke at udfordre tyskerne militært.
Der kan heller ikke søges oplysninger på det samarbejdende erhvervsliv og landbrug, der med samarbejdsregeringens accept, udbyggede Ålborg flyvestation, byggede Vestkystforsvaret, leverede våben og fødevarer. Hvorfor er dette økonomiske bånd ikke interessant for Kulturministeren? Denne gråzone af samarbejde med tyskerne blev overgået af en lang række af skurke, der direkte hjalp nazismen. Her er etableringen af Frikorps Danmark juni 1941 et af de klareste beviser for at Danmark var dybt splittet i opfattelsen af nazismen.

Disse mange grupperinger får ikke plads i databasen og det kommer derfor til at skævvride de historiske fakta og erodere erindringen om den manglende modstand mod tyskerne. I vores elektroniske videnssamfund får det langt større effekt end etableringen af mindelunde og mindestene over de faldne modstandsfolk.

Kulturministerens motiver til at lade Frihedsmuseet lave basen virker umiddelbart ædle og oplysende. Men databasen skal ses som en del af VK-regeringens værdikamp for borgerlige værdier. Her indgår kampen om historien, herunder besættelsestiden, som en vigtig brik, hvor der kan skabes folkelig opbakning for den aktuelle kamp for demokratiet i Danmark og ude i den store verden.

Det er skuffende at de professionelle historikere i universitetsverdenen ikke holder en armslængde til målrettede politikere der manipulerer med fortiden til nutidig brug. Det er åbenbart mere bekvemt at forholde sig kritisk til en afsluttet fortid end at forholde sig kritisk til politikerne som tydeligvis har en lang arm ind i forskernes arbejde.
Ansvaret for grundforskningen dvs. nuanceret og dækkende fakta om fortiden bør ligge hos forskerne og ikke den siddende kulturminister.

Hvorfor kun mindes heltene i besættelsestiden?

Synspunkt i Fredericia Dagblad og Vejle Amts Folkeblad, 3. marts 2008

I sidste uge offentliggjorde Kulturministeriet at der gives 1 mio. kr. til at Frihedsmuseet etablerer en offentlig tilgængelig database over danske modstandsfolk 1940-1945.
Egentlig er det en god ide at skabe øget offentlig adgang til informationer om besættelsestiden, men rammen for databasen er kritisabel af følgende grunde.

For det første kommer databasen kun til at rumme oplysninger på danske helte som ydede modstand mod den tyske nazistiske besættelsesmagt. Dermed opstår der risiko for at borgere, danske folkeskole- og gymnasieelever får et ensidigt billede af hvorledes det danske samfund reagerede på besættelsen. Ensidigheden opstår ved at det ikke bliver muligt at søge elektroniske oplysninger på de mange grupper og enkeltpersoner der indgik et samarbejde med besættelsesmagten.

Der kan heller ikke søges oplysninger på det samarbejdende erhvervsliv og landbrug, der med samarbejdsregeringens accept, udbyggede Ålborg flyvestation, byggede Vestkystforsvaret, leverede våben og fødevarer. Hvorfor er dette økonomiske bånd ikke interessant for Kulturministeren? Denne gråzone af samarbejde med tyskerne blev overgået af en lang række af skurke, der direkte hjalp nazismen. Her er etableringen af Frikorps Danmark juni 1941 et af de klareste beviser for at Danmark var dybt splittet i opfattelsen af nazismen.
Grupperingerne får ikke plads i databasen og det kommer derfor til at skævvride de historiske fakta og erodere erindringen om den manglende modstand mod tyskerne. I vores elektroniske videnssamfund får det langt større effekt end etableringen af mindelunde og mindestene over de faldne modstandsfolk.

For det andet virker Kulturministerens motiver til at lade Frihedsmuseet lave basen umiddelbart fornuftige. Men databasen skal ses som en del af VK-regeringens værdikamp for borgerlige værdier. Her indgår kampen om historien, herunder besættelsestiden, som en vigtig brik, hvor der kan skabes folkelig opbakning for den aktuelle kamp for demokratiet i Danmark og ude i den store verden.

Afslutningsvis er det nedslående at de professionelle historikere i universitetsverdenen ikke holder en armslængde til målrettede politikere der manipulerer med fortiden til nutidig brug. Det er åbenbart mere bekvemt at forholde sig kritisk til en afsluttet fortid end at forholde sig kritisk til politikerne som tydeligvis har en lang arm ind i forskernes arbejde.
Ansvaret for grundforskningen dvs. nuanceret og dækkende fakta om fortiden bør ligge hos forskerne og ikke den siddende kulturminister.

Kommunalpolitisk landsmøde på Ryslinge Højskole

SF har i weekenden holdt kommunalpolitisk landsmøde.

I weekenden arbejdede vi i partiet med at informere hinanden om tilstanden ude i kommunerne og regionerne. Det ser ikke godt ud med den økonomiske situation, hvor mange kommuner tvinges til at genåbne budgetterne for at undgå at blive straffet af finansministeren ved 2009 budgettet.

Sammenholdet eller mangel på samme i Kommunernes Landsforening var også på dagsordenen. Her vil SF arbejde for at det bliver styrket så de udsatte kommuner ikke bliver tabt i den generelle samfundsvækst.

Det kommende kommunalvalg 2009 bliver et meget vigtigt valg for SF for vi skal holde fast i den positive fremgang ude i kommunerne og regionerne.
Vi vil gå ind i valget med stor gejst og vise at valgsejren 2007 ikke var en tilfældighed.

Personligt deltog jeg i et kursus i hvorledes det gode møde skabes.
Det er et særkende for SF at partiet giver plads til at alle bliver hørt og at gode argumenter er grundlaget for de politiske beslutninger.

Sidst, men ikke mindst var det herligt at høre Villy Søvndal give en status på de aktuelle politiske forhold og give en peptalk til det lokale politiske arbejde.

Vi er mange som ser frem til en spændende kommunal valgkamp der allerede er startet.
Håber du vil bakke SF op med din stemme eller deltagelse.

Folkebibliotekerne ved en skillevej

Opinion i Berlingske Tidende, 21. februar 2008

I de sidste par måneder har der raset en debat om bibliotekernes fremtidige rolle og funktion. Diskussionen blev især forstærket af at chefen for Københavns Hovedbibliotek, Pernille Schaltz gerne vil flytte flere bøger på lager og formidle oplevelser på nye måder.
Det har fået Kulturminister Brian Mikkelsen (BM) til at true med at ændre Biblioteksloven så det giver bøgerne en særstatus. Dermed vil alle medier ikke være ligestillet. BM har endvidere udtalt at: ”Bibliotekerne skal ikke være oplevelsescentre dem har vi masser af i forvejen”.

I SF mener vi at det er afgørende at bibliotekerne rummer en mediemæssig mangfoldighed der sikrer en bred vifte af kulturelle oplevelser. Vi ser bibliotekerne som et offentligt rum, der giver mulighed for social og kulturel udjævning. Det betyder at bibliotekerne ikke kun skal formidle de trykte bøger, men også introducere nye multimedier såsom online internetbaser med dyre licenser.
SF er ikke bange for at uddelegere selvforvaltning til de dygtige og innovative biblioteker som arbejder på at leve op til at geare Danmark til den hårde globale konkurrence på viden og tværfaglighed. Det er oplagt for bibliotekerne at lægge sig op ad den mediekonvergens man ser DR, TV2 og mange dagblade udvikle med stor succes.

Det bekymrer SF at BM i sin intolerance overfor nye selvstændige ideer på biblioteks-området, straks rykker ud med trusler om præcisering af at bogen er det helt centrale på et folkebibliotek.
Med en ændring af den nuværende bibliotekslov, hvor andre medier er ligestillet med bøgerne, kan det give flere problemer.
For det første bliver bibliotekerne sendt tilbage til industrisamfundet hvor viden endnu ikke var digitaliseret og online. Bibliotekerne risikerer at blive arkiver og boglagre, hvor man sidder og venter på at brugerne kommer og vil låne klassikerne.
For det andet er det bekymrende at BM som konservativ er så tilbageskuende i sin forståelse af vidensudveksling og vidensdannelse. Her risikerer Danmark at miste konkurrenceevne som samfund i.f.t. Indien og Kina. Det offentlige bibliotek er en nøgleinstitution for folkeskolen, gymnasierne, de mellemlange uddannelser samt alle grupper af borgere. Hvis BM vil arkivere og afvikle multimedierne i bibliotekerne, hvorfor så ikke tage konsekvensen og overdrage folkebibliotekerne til Videnskabs- eller Undervisningsministeriet?

SF vil selvfølgelig ikke have bøgerne ud af folkebibliotekerne, men vi vil arbejde for at bibliotekerne er et kulturelt samlingspunkt med tidssvarende multimedier og kulturelle oplevelser, der kan stimulere moderne mennesker i et moderne samfund.

Multimedier er nødvendige i et videnssamfund – også på biblioteket

Læserbrev i Vejle Amts Folkeblad og Fredericia Dagblad, 18. februar 2008

Det er godt der er gang i diskussionen om folkebibliotekernes formålsparagraf, for ellers ændrer VK-regeringen den uden at borgerne opdager det. Brian Mikkelsen (BM) har nemlig truet med at omskrive folkebibliotekernes formålsparagraf fra at multimedier er ligestillet med bøger til at sidstnævnte bliver det primære.

Hvad betyder det?
Det indebærer at udbuddet af multimedier svækkes når borgerne skal udnytte vores fælles muligheder i videnssamfundet. Hvem har råd til dyre online faciliteter når Kulturministeren omlægger folkekbibliotekernes indkøbspolitik? I SF er vi glade for folkebibliotekernes centrale rolle i samfundsudviklingen. Som institution har folkets bibliotek løbende helt tilbage fra 1880’erne med sognebogsamlingerne, Thomas Døssings lov fra 1920 om udlån til hele befolkningen på lige vilkår samt velfærdssamfundets centralbiblioteker spillet en afgørende rolle for at stimulere samfundsudviklingen. I det 21. århundrede er vi næsten ude af industrisamfundet, hvor bogen formidlede viden. Nu er vi som et lille land i en globaliseret verden godt på vej ind i videnssamfundet og her er det afgørende at formidle via multimedier. Det giver fordele hvad angår vidensdybde, -hastighed og -tilgængelighed. Spørg bare dig selv om kineserne har skabt deres vækst v.h.a. bogen? – Nej, vel!

Danmark med sin lidenhed skal udvikle en stærk offentlig sektor, herunder folkebibliotekerne, der åbner muligheder for adgang til viden. Fælles adgang til viden er grundlæggende demokratisk og produktivt.

Folkebibliotekerne skal netop ikke ende som arkiver fordi, som Asbjørn Hellum skrev i går i Dagbladet, er arkiverne med til at fastholde viden for eftertiden. Derfor hilser SF digitaliseringen af vores fælles arkiver meget velkommen. Ligesom folkebibliotekerne kan være med til at åbne verden for os – kan arkiverne også åbne fortiden. Ikke mindst det flotte Arkibas-projekt mellem arkiver, biblioteker og museer er et forbillede for udviklingen af det moderne videnssamfund. Her registreres arkiverne elektronisk i en database til fælles glæde.
Men rammerne for arkivering er også med til at forme eftertidens opfattelse af sandheden – det viser Kulturministeren en stærk bevidsthed om når han arbejder for at skabe et ”heltearkiv” i forbindelse med registreringen af modstandskæmpere under besættelsen. Et sådant arkiv bør selvfølgelig også rumme skurkene for at give nutiden et fyldestgørende billede af virkelighedens Danmark 1940-45.

Så for at forebygge at magt koncentreres og samfundsudviklingen sættes i stå er det afgørende at videnssamfundet understøttes af lige adgang til folkebiblioteker - og arkiver - med multimedier.

Biblioteker - udvikling eller afvikling

Synspunkt i Fredericia Dagblad og Vejle Amts Folkeblad, 13. februar 2008

I de sidste par måneder har der raset en debat om bibliotekernes fremtidige rolle og funktion. Diskussionen blev især forstærket af at chefen for Københavns Hovedbibliotek, Pernille Schaltz gerne vil flytte flere bøger på lager og formidle oplevelser på nye måder. Det har fået Kulturminister Brian Mikkelsen (BM) til at true med at ændre Biblioteksloven så det giver bøgerne en særstatus. Dermed vil alle medier ikke være ligestillet. BM har endvidere udtalt at: »Bibliotekerne skal ikke være oplevelsescentre dem har vi masser af i forvejen«.

Afgørende
I SF mener vi at det er afgørende at bibliotekerne rummer en mediemæssig mangfoldighed der sikrer en bred vifte af kulturelle oplevelser. Vi ser bibliotekerne som et offentligt rum, der giver mulighed for social og kulturel udjævning. Det betyder at bibliotekerne ikke kun skal formidle de trykte bøger, men også introducere nye multimedier såsom online internetbaser med dyre licenser. På den måde er Folkebibliotekerne også en demokratisk hjørnesten, der sikrer hurtig adgang til informationer. SF er ikke bange for at uddelegere selvforvaltning til de dygtige og innovative biblioteker som arbejder på at leve op til at geare Danmark til den hårde globale konkurrence på viden og tværfaglighed. Det er oplagt for bibliotekerne at lægge sig op ad den mediekonvergens man ser DR, TV2 og mange dagblade udvikle med stor succes. Det bekymrer SF at BM i sin intolerance overfor nye selvstændige ideer på biblioteks-området, straks rykker ud med trusler om præcisering af at bogen er det helt centrale på et folkebibliotek. Med en ændring af den nuværende bibliotekslov, hvor andre medier er ligestillet med bøgerne, kan det give flere problemer. For det første bliver bibliotekerne sendt tilbage til industrisamfundet hvor viden endnu ikke var digitaliseret og online. Bibliotekerne risikerer at blive arkiver og boglagre, hvor man sidder og venter på at brugerne kommer og vil låne klassikerne. For det andet er det bekymrende at BM som konservativ er så tilbageskuende i sin forståelse af vidensudveksling og vidensdannelse. Her risikerer Danmark at miste konkurrenceevne som samfund i.f.t. Indien og Kina. Det offentlige bibliotek er en nøgleinstitution for folkeskolen, gymnasierne, de mellemlange uddannelser samt alle grupper af borgere. Hvis BM vil arkivere og afvikle multimedierne i bibliotekerne, hvorfor så ikke tage konsekvensen og overdrage folkebibliotekerne til Videnskabs- eller Undervisningsministeriet?

SF vil selvfølgelig ikke have bøgerne ud af folkebibliotekerne, men vil arbejde forat bibliotekerne er et kulturelt samlingspunkt med tidssvarende multimedier og kulturelle oplevelser, der kan stimulere moderne mennesker i et moderne samfund.

Regeringens sundhedspolitik halter en hel del

Læserbrev i Fredericia Dagblad og Vejle Amts Folkeblad, 21. januar 2008

SF ønsker en sammenhængende sundheds- og idrætspolitik.
Der er kommet gang i diskussionen om idræt i folkeskolen og det almene gymnasium. Senest har Henrik Rasmussen (HR), uddannelsesordfører for det Konservative Folkeparti, markeret sig i debatten. Hovedargumentet er at vi skal have mere idræt i skolerne. SF er helt enig i synspunktet om mere idræt for vores børn og unge.
Men HR's indlæg kræver følgende kommentarer: For det første er vi SF meget skuffede over at HR som konservativ sammen med VO nedstemte oppositionens forslag om lavere moms på sunde fødevarer. Konkret rummer forslaget en momsreduktion på sunde fødevarer fra 25 til 5 procent. Statens indtægtstab skal, ifølge ideen, indhentes gennem en øget afgift på fedt og sukker. Det er befriende at de sunde tanker vinder genklang i regeringen, men hvorfor koordinerer HR ikke sin idrætsbegejstring med Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen? Desværre er spørgsmålet om momsreduktion syltet i en Sundhedskommission og det tager tid når eksperterne skal fremlægge tiltagene mod fedmeepidemien ud fra videnskabelige standarder. Imens tager danskerne på i vægt.
For det andet er det problematisk at HR støtter sig op ad Undervisningsminister Bertel Haarder når han mener at idrætsundervisningen »bør« blive bedre. Idrætstimerne må ikke være lukket for nye ideer i kampen mod fedmeepidemien. Her er det på sin plads at påpege at idrætslærerne, i gymnasiet, knokler hver dag for at omsætte gymnasiereformen fra 2005 til praksis. Helt aktuelt er 3.g-eleverne lige nu i gang med et 8 lektioners træningsprojekt, der har fokus på styrke- og konditionstræning. Eleverne har også tidligere lavet et grundtræningsprojekt og et opvarmningsprogram. Den nye idrætsbekendtgørelse kræver en øget kobling af teori og praksis i den daglige undervisning med vægt på f.eks. sammenhængen mellem ernæring, træning og bevægelse. Det er helt fint og langsigtet vurderet en styrkelse af samfundsborgernes sundhedsdannelse. Men Henrik Rasmussen, hvad er det lige idrætslærerne i gymnasiet skal gøre meget bedre med udgangspunkt i en reform der ikke må koste mere?
For det tredje hvis HR vil bruge Bertel Haarders flirt med sundhedsskribenten Chris Macdonald som inspiration til at omlægge idrætstimerne til ren fitnesstræning, vil SF arbejde markant for at fastholde den kreative og bevægelsesglade idræt. Sundhed må ikke kun opgøres i BMI-tal, men også bygge på leg og bevægelse. SF opfordrer regeringen til i højere grad til at koordinere det offentliges muligheder for at tackle fedmeepidemien ved at samordne ideerne i Uddannelses- Sundheds- og Socialministeriet. Sundhed er ikke kun den enkeltes ansvar, men sundheden vokser ved at de svære valg vedr. føde, bevægelse og livsstil understøttes af en stærk offentlig sektor der tager ansvar for alle samfundsgrupper.